Casablanca (1942)

I en tid, hvor Hollywood spyttede film ud på samlebånd, nærmest en om ugen, dukkede "Casablanca" op som en lysende stjerne, der skulle vise sig at blive til en af filmhistoriens mest elskede film.

Strandet i en ørkenby
"Casablanca" fortæller historien om en gruppe mennesker, der er på flugt fra 2. verdenskrigs rædsler og er strandet i den nordafrikanske ørkenby Casablanca, hvor de venter på krigens afslutning. I den lille oase i ørkenbyen er "Café americain" et populært sted, som amerikaneren Rick driver, mens han som alle andre er bundet af krigen.

Den store kærlighed
Midt mellem tyske soldater dukker pludselig Ricks store kærlighed op. Hende, som han lærte at kende i Paris og som siden forsvandt. Nu står hun der igen, men nu er hun i mellemtiden blevet gift.

Sørgmodigt og længselsfuldt
I bund og grund en ganske simpel kærlighedshistorie. Men "Casablanca" er alligevel alt andet end simpel. Den blander det sørgmodige og længselsfulde med en fræk humor og en skarp dialog.

Et fast instruktørgreb
Den ungarskfødte instruktør Michael Curtiz har et fast greb om sin film, sine skuespillere og sin fotograf. Fotograferingen er en stor medspiller med sine talrige bevægelser og en lyssætning, der giver filmen sjæl.

Ulykkelig romance
Humphrey Bogarts portræt af den sørgmodige caféindehaver med den hårde facade er ubeskriveligt stærkt. Romancen ligger på vippen til det sentimentale, men er alligevel så ulykkelig, at den opnår stor styrke, ikke mindst takket være Ingrid Bergmans oprigtige spil.

En særlig sjæl
Den helt og aldeles studieindspillede film har en sjæl som ikke mange andre Hollywood-film fra perioden. Også musikken spiller en afgørende rolle, ikke mindst dén sang, som pianisten Sam så ofte bliver opfordret til at spille igen og igen. Claude Rains er genial som politikaptajnen Louis Renault.