Brubaker (1980)

    Som hemmeligt "indsat" erfarer den nye fængselsinspektør, at forholdene på hans fængsel skal ændres. Men han har ikke politikerne på sin side.


    BARSKT FÆNGSELSPORTRÆT

    Henry Brubaker udsætter sig frivilligt for et ophold i et fængsel. Han vil gennemgå alle pinsler og plager på lige for med de andre indsatte, men det skal snart vise sig, at han i virkeligheden er den nye fængselsinspektør, der på denne smarte måde har kunnet inspicere forholdene fra første parket.

    Bedre tider på vej?
    Nu venter storstilede ændringer af fængselsforholdene - til stor glæde for de sædvanligvis mishandlede indsatte. Men der skal ikke gå længe, før Brubakers ændringer bremses af magtfulde politikerne.

    Første time er bedst
    Filmens første time er også den bedste. Her præsenteres vi for en grov og barsk hverdag i et gammeldags fængsel, hvor vold og magt prioriteres foran alt andet.

    Mister intensitet
    Da først Brubaker er "sprunget ud" som fængselsbetjent, mister filmen noget af sin barske fængselsintensitet og bruger i stedet al sin energi på en næsten biografisk gennemgang af inspektørens viljestærke kamp for fængslet.

    Ærgerlig rørstrømskhed
    Det hele slutter ikke overraskende i en rørstrømskhed, der ikke hænger sammen med resten af filmens kynsiske udtryk, der i starten gav både gåsehud og fængslede tilskueren - i overført betydning.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024