Ashes to Ashes (1998)

    Kriminalbetjenten Columbo må i lag med en snedig bedemand for at opklare mordet på en sladderspalteredaktør.


    TYNDBENET COLUMBO-EPISODE

    Columbo, sæson 13:

    Strange Bedfellows (1995)

    A Trace of Murder (1997)

    Ashes to Ashes (1998)

    Murder with Too Many Notes (2000)

    Columbo Likes the Nightlife (2003)

     

    Der er rigtig god grund til at føle sig skuffet over denne episode af Columbo, der så afgjort placerer sig i den svage ende af tv-seriens spektrum.

    Forvrænget
    Peter Falk er helt ved siden af sædvanlig standard i en nærved ukendeligt forvrænget udgave af den gode gamle kriminalbetjent Columbo. Overspillet, kunstig og påtaget – det virker næsten som om, han er på stoffer.

    Savner charme
    Generelt savner episoden helt og aldeles dén charme, humor og opfindsomhed, der heldigvis kendetegner de fleste af Columbo-historierne. Der er ellers lagt i ovnen til en rigtig god krimi: Bedemanden Eric Prince får Columbo tæt ind på livet, da sladderspalteredaktøren Verity Chandler meldes savnet. Den snedige bedemand er dog ikke helt snedig nok til at løbe om hjørner med kriminalbetjenten.

    Ved siden af sig selv
    Synd og skam, at en potentielt glimrende historie ødelægges så fuldstændigt. Også Patrick McGoohan – der igen spiller over for Falk og også har instrueret episoden – synes klart ved siden af sig selv. Se hellere epioden Columbo: Agenda for Murder (1990) hvor de to spiller genialt sammen.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024