Motel Mist (2016)

Thailandske Prabda Yoon debuterer her som instruktør med en absurd og (volds)pornografisk thriller, ikke uden inspiration fra blandt andre danske Nicolas Winding Refn. Det er farverigt og også flot fotograferet, men herefter drukner alle tænkelige roser i det meningsløse, hvor både sammenhængskraft og almindelig god smag går op i røg.

Klar til vold
Den unge skolepige Laila er på vej med den meget ældre mand, Sopol, til rum 7 på det gustne Motel Mist. Det er Sopols faste rum, og her har han hele det sadomasochistiske udstyr i orden – klar til at fyre den af, så han kan få det nødvendige fix på en sagesløs piges bekostning.

Vilde udskejelser
Men denne gang går det ikke helt efter planen. Sopol forstyrres nemlig af en mærkværdig gæst i rummet, der grænser op til de vilde udskejelser. Måske er det den forsvundne barnestjerne Tun, der muligvis endda har en evne til at kommunikere med overjordiske gespenster? Under alle omstændigheder tager alle tænkelige fetisches overhånd, og det hele ender gruelig galt.

Føles som en evighed
"Motel Mist" er præget af meget lange indstillinger, alene køreturen på vej til Motel Mist føles som en evighed – og der sker ikke ret meget. Det kunne selvfølgelig have været et stærkt virkemiddel, hvis filmen havde haft en generelt mere venlig og imødekommende udstråling.

Ondskaben i fokus
Det står hurtigt klart, at det er ondskaben, der er i fokus, og dét i en grad, hvor den virkelig skal udpensles til det usmageliges grænse, og også overskride den. Hermed bliver den i forvejen svært slugbare historie decideret utålelig, og de klare forudanelser om, at næste handlingselement nok skal overgå det forrige i slemhed, holder stik.

Udtalt dikterende musik
En mærkværdig og udtalt (gyser)stemningsforstærkende musik irriterer yderligere, og så er det påfaldende, så meget skuespillerne forfalder til overspil. I visse science ficton/pulp/horror-kredse kan "Motel Mist" sikkert finde sit publikum, men for det mere generelle publikum er filmoplevelsen ikke alene uskøn, den er også svært tilgængelig, handlingsspringende og som helhed narrativt ubehjælpsom.