Blood Simple (1984)
En bitter ægtemand hyrer en snusket privatdetektiv til at slå sin kone og hendes elsker ihjel. Men alt går galt.
FASCINERENDE OG FINURLIGT!
Coen-brødrene instruktørdebuterer med denne spektakulære film noir, der sprøjter nyt liv ind i genre-årerne og byder på en historie af stor idérigdom.
Fuld af overraskelser
Selvom der grundlæggende er tale om en velkendt historie, serverer Coen-brødrene den med overraskelser, hvilket gør "Blood Simple" ganske uimodståelig.
Bitter ægtemand
En bitter ægtemand erfarer, at hans kone har et forhold til en noget yngre mand. Han er så vred, at han lejer en snusket privatdetektiv til at slå de to ihjel. Men privatdetektiven har helt andre planer, der dog ikke kommer til at gå helt så let som ventet.
Særpræget fotografering
Teknisk en perle med særpræget fotografering, der i sig selv er en stor kilde til underholdning for den opmærksomme. Skuespillerne stortrives i den atypiske handling.
Finurlig humor
En særdeles finurlig humor præger hele affæren. Selv de mere hårdkogte scener distanceres af humoren, også selvom den somme tider ligger dygtigt skjult.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1984, 99 min.
Dansk titel: Blood Simple- John Getz (Ray)
- Frances McDormand (Abby)
- Dan Hedaya (Julian Marty)
- M. Emmet Walsh (Loren Visser)
- Holly Hunter (Helene Trend (stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- SUNDANCE - Grand Jury Prize