Nóz w wodzie (1962)

    Et polsk par skal ud at sejle i deres flotte sejlbåd. De har taget en blaffer med om bord, men var det nu klogt?


    TANKEVÆKKENDE DEBUTFILM

    Roman Polanskis debutfilm er et bekendtskab ud over det sædvanlige. Den er smuk, stilsikker og overraskende og er på en eller anden måde forud for sin tid i hele måden at fortælle sin historie på.

    Nervepirrende sejltur
    Parret, Andrzej og Krystyna, er på vej til deres båd for at tage sig en frisk lille sejltur. På vejen samler de en kæk ung mand op i deres bil. Manden kommer også med om bord, og det kommende døgn om bord på båden bliver en ganske overraskende og også nervepirrende oplevelse.

    Knivskarpe portrætter
    Polanski maler sine personportrætter knivskarpt og skaber en fantastisk forventning til historiens udvikling. Man er på intet tidspunkt undervejs sikker på, i hvilken retning historien vil udvikle sig.

    Meget høj klasse
    Den sort/hvide fotografering er af meget høj klasse trods det lave budget og forholdsvis primitive tekniske udstryr, som Polanski havde til rådighed i sine tidlige polske produktioner. En rigtig mester kan dog få gode resultater ud af selv det billigste kamera.

    Stærkt spillet
    Skuespillerne stortrives tydeligvis i Polanskis instruktion - og det gør tilskueren også. Ikke et sekund af filmen ville man undvære, selvom der sine steder er scener, der kunne være finere slebet.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1962, Polen, Psykologisk drama, Thriller, Skibe på film, 0 min.

    Dansk titel: Kniven i vandet
    Instr: Roman Polanski Prod: Stanislaw Zylewicz Manus: Jakub Goldberg, Roman Polanski, Jerzy Skolimowski Foto: Jerzy Lipman Klip: Halina Prugar-Ketling Mus: Christopher Komeda
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste udenlandske film