Dogville (2003)

Nicole Kidman har hér hovedrollen som endnu en af Lars von Triers hårdt prøvede kvinder: Grace Margaret Mulligan er en jaget kvinde, da hun en aften i 1930'erne ankommer til den lille amerikanske landsby, Dogville. Her møder hun Tom Edison – én blandt få, der tror på hendes historie og beslutter sig for at hjælpe hende.

Alle kender alle
Landsbyen Dogville består af en enkelt gade og kun ganske få indbyggere, så nyheden om den fremmede kvinde spreder sig ganske hurtigt. Grace bliver accepteret som en del af landsbysamfundet og arbejder snart på lige fod med de andre.

Mistilliden vokser

Efterhånden står det dog klart, at Grace er eftersøgt, og tvivlen breder sig i den lille flække: Hvem er denne fremmede kvinde? Mistilliden vokser, og snart havner Grace i et ubehageligt brændpunkt, hvor alle modarbejder og nedværdiger hende.

Hysterisk alternativt
"Dogville" er næsten hysterisk alternativ. Men udelukkende i kulisserne – de er så til gengæld også virkelig noget af en mundfuld at sluge. Hele filmen foregår nemlig på ét og samme store scenegulv, med alt, hvad det indebærer af begrænsinger. Vi er så tæt på teatret, som det næsten er muligt.

Indre billeder
Det skal hertil siges, at de begrænsede udfoldelsesmuligheder ikke mærkes helt så voldsomt, som man kunne frygte. Historien folder sig rigeligt ud i sig selv og fylder scenen ud med billeder, som man selv kan arbejde videre med.

De store følelser
Det er igen de store føleleser, der kommer til udtryk hos Trier. Man fristes til at sige igen igen, og det er næsten en af de største belastninger "Dogville", at Triers tema synes at være kørt fast omkring de hårdt prøvede kvinder. Slutningen gør med eftertryk op med tidligere Trier-films totale nedværdigelser.