Det er ikke appelsiner, det er heste (1967)

Baseret på novellen "Alive Or Dead" af Mark Twain forsøger manuskriptforfatter Peer Guldbrandsen sig hér med en umiddelbart teatervenlig filmhistorie. Filmen med den lange titel, der for nemheds skyld også kaldtes "Fup eller fakta", er da også i vid udstrækning centreret om én lokation, men overordnet betragtet lykkes filmen fint som film og udgør ikke endnu en håbløst kedelig "filmet-teater-oplevelse".

Drukner i helheden
En lille gruppe unge kunstnere er godt trætte af, at deres værker drukner i helheden, og at ingen interesserer sig for deres kunst. Det ville sikkert forholde sig ganske anderledes med succesen, hvis de var døde. Nåja, hvorfor egentlig ikke kaste sig i døden og se, hvad der sker?

Forviklinger og forvekslinger
Via forviklinger, forvekslinger og generel naivitet lykkes det snart kunstmaleren Richard Hansen at dø. Eller, det er i hvert fald, hvad alle omkring ham – også hans venner – tror. Og helt som forventet stiger kunsten, prisen og interessen for Hansens billeder markant!

Finurlig komedie
"Det er ikke appelsiner, det er heste" er en ret så finurlig komedie. Underspillet, med glimt i øjet og serveret med et kantet blik på kuntsnobberi. Dette blev i samtiden nok ikke helt forkert opfattet som Guldbrandsens giftigheder mod kunstsystemet, nærmere bestemt Statens Kunstfond.

Herlig Grunwald
Morten Grunwald er herlig som "afdøde" Richard Hansen, pænt flankeret af en balanceret Willy Rathnov (som drikfældig billedhugger) og malerkollegaen Steffen (Jesper Langberg).

Klatmalerisk hverdag
Judy Gringer folder sig ud som den udspekulerede Else Iversen, der hævder at være forlovet med afdøde. Og Helle Hertz er kunstnerdrengenes kvindelige balance i en klatmalerisk hverdag. Alle er de sjove roller, der ikke kammer over i det overkomiske.

Biroller med finesse
Ove Sprogøes købmand er ikke uden finesse, ligesom Carl Ottosen har herlige scener som den halskludsklædte kunstkender, der helt efter bogen går i fælden med samlede ben, da nyheden om Richard Hansens tragiske død kommer i nyhederne.

Perspektiver
De mange optagelser fra kvistlejligheden perspektiveres fint med udendørs-stemninger. Søren Christensen sørger for den stemningsmæssigt vidtspændende underlægningsmusik. Positivt er det, at den ikke stjæler hele filmbilledet.