La peau douce (1964)

    En midaldrende mand sætter kernefamielielivet på spil, da han forelsker sig i en ung stewardesse og indleder et hedt forhold.


    TRUFFAUT LIGHT

    En af François Truffauts mere mainstream-prægede film er dette trekantsdrama: Familiefaderen, Pierre Lachenay, forelsker sig vildt i den unge stewardesse, Nicole, og sætter dermed familielivet i fare.

    Svulmende kærlighed
    Historien udvikler sig ganske, som man kunne vente sig. Svulmende kærlighed, stor dramatik, skinsyge og tragedie. Der er ingen overraskelser i plottet.

    Silkeblød fotografering
    Det fascinerende ved Truffauts tilgang opstår i dén fotografering og tekniske kontrol, som mere end indholdet kan klassificeres som silkeblød.

    I et kærkomment perspektiv
    En fantastisk sort/hvid fotografering med spektakulære lyssætninger sætter hele affæren i et kærkomment perspektiv. Jean Desailly udfylder hovedrollen med charme og autoritet.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1964, Frankrig, Romantik, Drama, 113 min.

    Dansk titel: Silkehud
    Instr: François Truffaut Prod: António da Cunha Telles Manus: François Truffaut, Jean-Louis Richard Foto: Raoul Coutard Klip: Claudine Bouché Mus: Georges Delerue
    Priser
    • BD - Bedste europæiske film
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering