Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)

    Svindlerfamilien Gyldenkål får fingre i bankdirektør Baghmann fra Fidusbanken, og det kan give lette penge.


    VELLYSTIG GYLDENKÅL-TOER

    Sammenhængende film:
    Familien Gyldenkål (1975)
    Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
    Familien Gyldenkål vinder valget (1977)

    Svindlerfamilien Gyldenkål finder alle tiders fidus til let tjente penge: Bankdirektør Baghmann fra Fidusbanken snydes på det groveste, blandt andet takket være Charles Gyldenkåls talrige meget troværdige forklædninger.

    Bedste Strøbye/Gyldenkål
    Axel Strøbye er i topform og yder hér sin bedste Gyldenkål-præstation, selvom grundstoffet er tyndt og plat. Alligevel underholdes man på overfladen af filmens charmerende portræt af svindleriet.

    Finurlig karakter
    Skuespillerne er generelt ikke begavet med fantastiske roller. Jens Okkings atypiske Otto er dog virkelig en finurlig karakter. Volmer Sørensen gør det såmænd pænt som hårdt presset bankdirektør.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024