The Statement (2003)

    En eftersøgt nazist, der dræbte syv jøder under 2. verdenskrig, har i 1992 svært ved at holde sig skjult er nu rigtig truet på livet.


    VELLYKKET NERVEKRIG

    Michael Caine er meget overbevisende som den jagede, Pierre Brossard, der under 2. verdenskrig egenhændigt dræbte syv jøder.

    En bøddel i skjul
    I 1992 lever han i skjul i Frankrig, som oftest blandt munke i de katolske kirker og klostre. Men der er mange, der har interesse i at få henrettet den aldrende bøddel, og efterhånden har Brossard intet sted at skjule sig. Fælden er tæt ved at klappe.

    Fingeren på pulsen
    Norman Jewisons iscenesættelse har fingeren på pulsen. Der hviler en konstant spænding over formidlingen, og stilen er rolig og spiller mere på nerverne end de nemme effekter. Det er ganske effektivt.

    Sammensat energi
    Michael Caines præstation tilfører filmen nødvendig sammensat energi, og dygtige spillere som Tilda Swinton og Jeremy Northam sørger for godt og fyldigt modspil.

    Et lille stik i hjertet
    Det er et spørgsmål om temperament, om man vil tillade sig at få ondt af den stakkels bøddel - det kan være svært ikke at føle et lille stik i hjertet, når den jagede mand selv får problemer med hjertet midt i sit livs vel nok fortjente mareridt.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2003, Canada, Frankrig, Storbritannien, Thriller, Drama, 113 min.

    Dansk titel: The Statement
    Instr: Norman Jewison Prod: Norman Jewison, Robert Lantos Manus: Ronald Harwood Baseret på: roman af Brian Moore Foto: Kevin Jewison Klip: Andrew S. Eisen, Stephen E. Rivkin Mus: Normand Corbeil