Brooklyn (2015)

Skamrost verden over, men dybest set skambanal kærlighedsdramatik: "Brooklyn" leverer en helt igennem forventelig vare med glatte rollestereotyper, glansbilledsmukke historiske kostumebilleder og en spændingskurve, der næppe kan overraske en 8-årig.

100 % efter bogen
Det er pænt og hundrede procent efter bogen, men på intet tidspunkt er der noget i hele konceptet "Brooklyn", der stikker en grim negl frem og ridser lidt i lakken. Dét sukkes der i meget høj grad efter filmen igennem.

Drømme i USA
1950’erne: Unge Eilis bor med sin mor og søster i Irland, men har det ene ben og de fleste af sine drømme i USA, hvortil hun har indløst færgebillet og planlægger at gøre lykken. Snart står hun på dækket og spejder efter nye muligheder, men hjemveen og usikkerheden skal vise sig at være stor.

Omfattende dilemma
Det hjælper på sagen, da den drengede Tony byder sig til. Han er af italiensk afstamning, og Eilis er solgt til stanglakrids. Problemet er bare, at der er knas, død og ødelæggelse på hjemmefronten. Så da hun tager hjem for at vise sin gode vilje, er der en ny mand, der byder sig til, og dilemmaet er omfattende.

Fornuftigt og sødt
"Brooklyn" er et fornuftigt og sødt lille billede på en ikke så fjern fortid, hvor drømme med lidt held blev indløst over Atlanten, og i Saoirse Ronans hovedrolleportræt af Eilis bliver det nye liv i mulighedernes land sat i glas og ramme.

Tvivl og vaklen
Ronan er dygtig til at kanalisere tvivl og vaklen i kærlighedens og familielivets tjeneste, men nogen stjernepræstation lægger filmen ganske enkelt ikke op til. Igen er hele herligheden for glat og forudsigelig, og det er svært at udfolde sig ud over det skabelonprægede.

Lidt farve på sagerne
Biroller til Julie Walters og Jim Broadbent sætter lidt farve på sagerne, mens Emoy Cohen ikke får meget andet end det forførerisk troværdige ud af sin italienske charmetroldsrolle.

Yderligere afstivelse
Som et helt igennem forventeligt korset til yderligere afstivelse sørger Michael Brooks originalmusik for rigelige mængder strygersuppe til de mange op- og nedture på kryds og tværs af kontinenter og bejlere. Hvis man skulle være den ene ud af hundrede tusinde, der var i tvivl om "Brooklyn"s tone, så har man noget at støtte sig til her.

Tydeligt kulissepræg
Meget af den tidstypiske scenografi er skrabet ned til et for tydeligt kulissepræg, og turene både til lokalt bal og med bussen gennem storbyen emmer ikke af det fuldendt gennemarbejdede.