Airplane! (1980)

Humor er svær at gradbøje, men "Airplane!" er alligevel et skoleeksempel på dén form for fladpanderi, der appellerer til en ganske særlig type smilehuller. Det er plat og trukket helt ud i ekstremerne, men modsat de beslægtede Naked Gun-film er vi her vidner til bunden af lavmålet.

I højtflyvende knibe
Ombord på et rutefly sidder Ted og sveder. Han har nemlig flyskræk, men han har sat sig selv i denne knibe, fordi han gerne vil skrue op for charmen overfor stewardessen Elaine, som han har haft et godt øje til længe.

Held i uheld
Men noget går galt, og piloterne bliver syge. Så snart er det op til Ted at føre flyet sikkert videre. Hvem ved, måske det kan føre noget godt med sig, også på private fronter?

Hult og falsk
Det fornemmes helt fra første scene, at instruktør- og manuskriptforfattertrioen Jim Abrahams, David og Jerry Zucker ikke evner at trække det absurde i halen, uden at det klinger både hult og falsk. Balancen tipper i affaldsbøtten i stedet for mod de højere luftlag, hvor det meste af handlingen ellers udspiller sig.

Tiltænkt lårklaskende
Det kommer til udtryk særligt i de enorme mængder tiltænkt lårklaskende morsomme replikker. Den ene vanvittige linje tager den næste, og alle følger de med i graven som ubegribeligt ringe serveret og ligeså skidt timede forsøg på at lege med ekstremerne.

Dybt at falde
Vi er altså ude, hvor det er meget dybt at falde, snarere end som filmens danske titel proklamerer: "Højt at flyve". Og det er der ikke noget, der kan råde bod på, ikke engang birolleoptrædener af Leslie Nielsen og Lloyd Bridges.

Stiv-kunstigt
Julie Hagerty leverer i øvrigt i sin debutrolle alle tiders absurd stiv-kunstige præstation i rollen som stewardessen Elaine, der må så gruelig meget igennem både til vejrs og imellem amors pile.