Troy (2004)

Om ikke andet kan man lære en hel del om den trojanske krig af Wolfgangs Petersens flotte og storladne film, hvor Achilleus og Agamemnon er i kamp.

Glimrende historisk briefing
Var man en af dem, der sov i oldtidskundskabstimen, så er "Troy" faktisk et glimrende bud på en briefing om nogle væsentlige personligheder og begreber fra "dengang".

For fulde gardiner
Hvordan Wolfgang Petersen vælger at fortælle Homers Illiade er en anden sag. Her er der tale om Hollywood, når Hollywood virkelig folder sig ud for fulde gardiner.

Udstyrsstykke
Der er ikke sparet på hverken stjerner, kulisser eller dramatiske virkemidler: "Troy" er i sandhed et udstyrsstykke med stort U. Imidlertid er det ikke altid svulstige kamerature og kunstig genbrugs-synthersizer-kormusik af James Horner, der gør en film til et mesterværk.

En klods om akilleshælen
I dette tilfælde bliver det mere en klods om akilleshælen, at det hele nærmest står i flammer af bar overdrama og svulstighed - noget, der går igen i både fortællestil og skuespil.

Vældig teatralsk
Mange scener er vældig teatralske, hvilket ville gøre sig godt på en teaterscene, men her er der tale om film, og så måtte skuespillernes dialoger og kropssprog gerne nærme sig virkeligheden lidt mere.

Flot fotografering
Hvad filmen vinder på er den gedigne scenografi, der giver et pænt historisk pust. Kampscenerne er dramatiske og medrivende til en vis grænse, mest takket være en hamrende flot fotografering, hvis støvede og fantastisk farverige billeder nærmest bliver kunstværker i sig selv.

Ikke i det rette element
Brad Pitt er ikke det allerbedste valg til den barskt sammenbidte hovedrolle, men generelt er det kendetegnende for skuespillerne, at ingen af dem synes at være i deres rette element, og det er et mærkbar problem for hele produktionen.