King Ralph (1991)

    Hele Storbritanniens kongehus inklusive arvinger er døde, så nu må en amerikaner langt ude i slægten træde ind som konge.


    TYND KOMEDIE

    Efter en klodset fodfejl, hvor hele det britiske kongehus inklusive arvingen er omkommet, må Storbritannien ihærdigt forsøge at finde en ny konge.

    Amerikaner med blåt blod
    Han skal på en eller anden måde have blåt blod i årerne, og valget falder på amerikaneren, Ralph Jones, der meget langt ude har relation til den britiske kongeslægt.

    Nationens ære
    Det bliver en hård opgave at få skolet den dameglade og uopdragne tyksak, men nationens ære står på spil!

    Ingen luft under vingerne
    John Goodman er flyvende i den sprælske hovedrolle, men der er praktisk talt ingen luft under vingerne på filmen, der er både tom og tumpet.

    Niveauet under lavmål
    Historien er for det første latterlig, og samtlige begivenheder er fuldkommen forudsigelige. Hertil kommer, at humoren er på niveauet under lavmål og kun yderst sjældent fremkalder et lille smil, udelukkende takket være Goodmans talenter.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1991, USA, Komedie, Romantik, 97 min.

    Dansk titel: Kong Ralph
    Instr: David S. Ward Prod: Jack Brodsky Manus: David S. Ward Baseret på: romanen "Headlong" af Emlyn Williams Foto: Kenneth MacMillan Klip: John Jympson Mus: James Newton Howard