Regel nr. 1 (2003)
Et søskendepar forsøger at finde hinanden og kærligheden, men de to ting er svære at kombinere.
HVERDAGSLIVETS KRISER
Hér får vi serveret hverdagslivets kriser, så de er til at tage og føle på: I en finfølt blanding af drama og komedie følger vi hovedpersonernes op- og nedture, næsten som vi kunne have oplevet dem selv.
Flot overblik
Oliver Ussing viser flot overblik som instruktør med tekniske raffinementer i form af avanceret fotografering, frisk klipning og en sund brug af moderne popmusik til at underbygge stemninger. Skuespillerne trives åbenlyst under den unge instruktør, i hvert fald er der en række udmærkede præstationer at glæde sig over.
Skævt af hinanden
Søstrene Caroline og Sarah er gået skævt af hinanden, efter at Caroline gennemgik en nødvendig nyretransplantation, hvor Sarah sprang fra som donor i sidste øjeblik.
Overfladisk forhold
Flere år senere gør de et forsøg på at finde sammen igen, men længe er det kun på overfladen, hvor Sarah er mere interesseret i at få søsteren afsat til en lækker mand end i at skabe dybere relationer.
Prøver grænser af
Caroline ender på talrige dates, hvor den ene er mere mislykket end den anden, men det modner hende også at prøve grænser af.
Frisk & direkte
Filmen er rap i replikken, frisk og direkte. Samtidig rammer den flot den knugende stemning, der ligger i dét at være usikker på tilværelsen.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2003, Danmark, Komedie, Romantik, 86 min.
Dansk titel: Regel nr. 1- Susanne Juhász (Caroline Åkerwald)
- Mira Wanting (Sarah Åkerwald)
- Thomas Levin (Sebastian Pontopidan)
- Anders Valentinus Dam (Michael)
- Nicolas Bro (Palle)
- Claes Bang (John T)
- Karen-Lise Mynster (Helle Åkerwald)
- Ali Kazim (Patrick)
- Paw Henriksen (Frederik)
- Camilla Bendix (Læge)
- Karin Rørbeck (Militærlæge)
- Paw Terndrup (Kollegiefyr)
- Anna Bård (BJ-pige)
- Mick Øgendahl (Festgæst)
- Carsten Bang (Politibetjent)
- Lærke Winther Andersen (Johanne)
- Kim Sønderholm (Dalsgaard)
- Kamilla Gregersen (Sofie)
- Peter Aalbæk Jensen (Mand i morgenkåbe)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- RB-N - Bedste birolleskuespiller (Bro)
- RB-N - Bedste skuespillerinde (Juhasz)
- RB-N - Bedste fotografering