Aspirantes (2015)

Lydmanden Ives Rosenfeld debuterer her som instruktør med et ærligt og sine steder meget smukt fotograferet drama på fem kvarter om teenageren med tilnavnet Junior.

Brasilianer med stort b
Junior er brasilianer med stort b og er bidt af at spille fodbold. Dybest set er han stadig blot et stort barn, men familie har han ikke meget af, og kæresten er allerede gravid. Det bliver efterhånden svært at håndtere voksenansvaret, som det kommer snigende med alle de forestående krav.

Humøret svinger
Humøret svinger, og Junior har snart mest af alt lyst til at løbe skrigende væk. Den megen negative energi kan vise sig at gøre knægten utilregnelig. Kæresten behandler han dårligt, og den gode ven får bogstavelig talt et fur.

Flot tegnede rids
"Aspirantes" fungerer bedst i den første halve times tid, hvor det lykkes flot at tegne rids af en besværet transformationstid. Her forfalder filmen ikke til melodrama eller lette virkemidler, men tager sig i stedet meget god tid til nærbilleder og stemningsdetaljer, suppleret af eminent komponerede totalbilleder, der tager pusten fra tilskueren.

Æstetiske kompostioner
Fx ligger Junior på et tidspunkt i badeshorts i det hvide sand på stranden og kigger ud over havet med en let vind i det sorte hår. Senere, da han er i Rio til en vigtig fodboldkamp, er det en anderledes grum, men utrolig flot æstetik, der indrammes.

Umoden udvikling
Desværre udvikler "Aspirantes" sig i en retning, der opleves som noget umoden. I takt med at Junior taber besindelsen og humøret, kammer filmen for meget over i formens jerngreb, komplet med uklædelig musik og upassende slowmotion-sekvenser af fodboldkampe.

Potentielt spængfarlig
Filmen slutter uden forløsning og som helhed skuffende med tanke på de mange fine tiltag, den potentielt sprængfarlige historie og en meget fin præstation af Ariclenes Barroso i hovedrollen.