Charlotte Gray (2001)

Med en fotografisk elegant åbning varsles fra begyndelsen, at der hér er lagt vægt på det æstetiske.

Blødt og delikat
"Charlotte Gray" er da også først og fremmest en interessant film i et æstetisk perspektiv. Instruktør Gillian Armstrong har blik for den bløde og delikate kameraindstilling, og han fortæller den let fordøjelige kærlighedshistorie med fortryllende skønhed.

En ubegrundet sorg?
Titelfiguren, spillet af Cate Blanchett, tror i filmens begyndelse, at hun har mistet sin kæreste. Filmen foregår under 2. verdenskrig, og kæresten skulle angiveligt være styrtet ned over Frankrig.

Ikke til at stå for
Fast besluttet på alligevel at finde kæresten rejser Charlotte til Frankrig, hvor hun dog hurtigt møder charmetrolden Julien, og han er ikke til at stå for - særligt ikke i sorgens og krigens tid, hvor sex jo varmer ekstra godt.

Lovligt sukret
Historien bærer præg af Hollywood i mange henseender: "Franskmændene" taler belejligt nok alle engelsk med påtaget accent. Plottet er ganske sukret, mere end anbefalet daglig dosis, men det er ligesom lidt koffein til at bære, når bare man bliver opkvikket af det.

Solid fortælling
Og det er netop sådan, "Charlotte Gray" fungerer: Som en god og solid fortælling med fascinerende kameraarbejde og skuespil, der under alle omstændigheder er set meget værre.