Unfaithful (2002)

    Da Edward erfarer, at hans kone er ham utro, opsøger han kæresten, og det ender grueligt galt.


    ÆSTETISKE KLICHÉER

    Adrian Lynes "Unfaithful" er en amerikansk genindspilning af den franske Claude Chabrol-film "La femme infidèle": Utroskab og hævn er hovedtemaerne - i de omsuste hovedroller indtager Richard Gere og Diane Lane pladserne.

    Forførende charmetrold
    Et tilsyneladende lykkeligt ægteskab bliver spoleret, da hun møder en forførende charmetrold, der sender hende i den syvende himmel. Selvom hun er ret dygtig til at holde affæren hemmelig, kan husbonden ikke undgå at bemærke de små ændringer, og snart er affæren afsløret. Men i stedet for at konfrontere konen med sandheden, opsøger manden selv elskeren, og det ender grueligt galt.

    Teknisk flot
    Filmen er fortalt med en pæn bunke indsigt i den daglige trummerum og følelseshavet i et forhold. Teknisk en særdeles flot produktion med fin musik af Jan A.P. Kaczmarek.

    Interessant historie
    Manuskriptet fortæller en interessant historie, som de fleste vil kunne identificere sig med: Men begivenhederne får efterhånden et lettere Hollywood'ificeret præg, hvor man irriteres af det overgearede dramatiske og samtidig forudsigelige plot.

    Æren reddes
    På trods af alle de nævnte kvaliteter ender "Unfaithful" alligevel i en grøft, men æren er reddet, blandt andet takket være Diane Lanes meget overbevisende skuespil.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2002, USA, Tyskland, Frankrig, Drama, Thriller, 123 min.

    Dansk titel: Unfaithful
    Instr: Adrian Lyne Prod: G. Mac Brown, Adrian Lyne Manus: Alvin Sargent, William Broyles Jr. Baseret på: filmen "La femme infidèle" af Claude Chabrol Foto: Peter Biziou Klip: Anne V. Coates Mus: Jan A.P. Kaczmarek
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (lLane)
    • GG-N - Bedste skuespiller (lLane)