Afrejsen (2004)

    Forholdet mellem mor og søn er ikke det bedste, selvom moren ihærdigt forsøger at skabe kontakt, før hun rejser.


    INTENS AFSKED

    Louise Friedbergs filmskoleafgangsfilm er et inspirerende studie i stemninger og visuelle virkemidler, og det lykkes flot den nyudklækkede instruktør at skabe et univers, der er både unikt og medrivende.


    Et vanskeligt forhold
    Ellen Hillingsø spiller den succesfulde journalist Annika, der er på vej til Rusland for at udfylde et job som udlandskorrespondent. Inden hun rejser, vil hun tage ordentligt afsked med sin 13-årige søn Jonathan, men dette er på forhånd svært, da de to tydeligvis ikke har det bedste forhold.
     

    Forgæves møde

    Ved hjælp af sine mange kontakter har Annika fået adgang til hele Tivoli uden for normal åbningstid, og mor og søn spankulerer nu rundt i den tomme have, mens de forgæves forsøger at finde hinanden.

    Gennemtænkte kontraster
    Kontrasterne i historien er gennemtænkte: Nu skal moren bare skabe en god stemning - men sønnen synes, hun er forfærdelig. I den store og gabende tomme fornøjelseshave udspiller der sig et personligt drama, hvor moren svigter og ikke forstår knægtens signaler. Både Hillingsø og Munk har fået flot personinstruktion og spiller pænt.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2004, Danmark/KortDok, Drama, Teenagere, 26 min.

    Dansk titel: Afrejsen
    Instr: Louise Friedberg Prod: Christian Rank Manus: Rikke de Fine Licht, Louise Friedberg Foto: Magnus Nordenhof Jønck Klip: Anne Hovad Fischer Mus: Sara Savery
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation