Silkevejen (2004)

En tur på filmens alternative scene: "Silkevejen" er ikke for sarte eller urolige sjæle, men en sofistikeret rejse ind i de dybere lag i et billedligt himmerige, som man kun sjældent oplever det i dansk film.

Sjælelige udsving
Ellen Hillingsøs Christine har mistet sin mand og ligger nu selv for døden, og på sit dødsleje - omgivet af sygeplejersker, familie og venner - gennemlever hun en række voldsomme sjælelige udsving, der sender hende tilbage i den skønne tid, som hun oplevede med sin mand.

Følelser levendegjort
Instruktør og manuskriptforfatter Jytte Rex har meget på hjerte i denne fortættede, indadvendte og narrativt krævende film. De mange følelser bliver levendegjort i et utroligt betagende univers af lys, lyd og farver. En nærved overvældende rejse gennem livet.

De dybeste følelser
Filmens kunstneriske udtryk og langsomme fortællestil vil givetvis sortere rigtig mange fra allerede efter fem minutter. Men "Silkevejen" skal nydes fra ende til anden: Der er så uendeligt meget at gå på opdagelse i. De dybeste følelser: Livets store spørgsmål, særligt når det går på hæld.

Poetisk og smerteligt
Ellen Hillingsø er overbevisende i den poetiske og smertelige hovedrolle, og i de forskellige biroller mærker man ligeledes et dybt engagement i filmen og dens univers.