Meet the Spartans (2008)

Som en såkaldt spoof over den episke slagsmarksfilm "300" fra 2006 gør "Meet the Spartans" nådesløst grin med både forbillede og historie.

Dyb ironi
"300" var den drabelige genfortælling af Slaget ved Thermopylæ, hvor Kong Leonidas og hans 300 tapre spartanere sloges mod den persiske Kong Xerxes og hans enorme hær. Spartanerne stod overfor en umulig opgave, de vidste, de ikke kunne vinde – der var ingen mulighed for tilbagetog eller kapitulation, kun død og ære. Og det er da også denne historie, der genfortælles med dyb ironi i "Meet the Spartans".

Oceaner af lagkagekomik
Det indebærer oceaner af lagkagekomik, inklusive moderne dans, pølsevogne og en håndfuld Hollywood-stjerner som look-alikes. Sidstnævnte indspark fungerer faktisk som filmens morsomste, idet det er lykkedes at finde og sminke ukendte skuespillere, så de ligner blandt andre Tom Cruise og Brad Pitt temmelig godt.

Hylemorsomt er det ikke
Hylemorsom er "Meet the Spartans" absolut ikke. Snarere hysterisk, overgearet og uden situationsfornemmelse for, hvornår selv det åbenlyst ironiserende bliver for meget. Filmen skal selvfølgelig måles på, at den netop er dybt useriøs og ønsker at tage pis på den "etablerede" storfilm, men det står hurtigt klart, at komedien ikke udnytter det oplagte potentiale.

Ekstreme platheder
Der er således ikke meget at klappe i hænderne ad, men helt nede og skrabe bunden er filmoplevelsen alligevel ikke. Det skyldes bl.a. de ekstreme platheder, det outrerede skuespil og de få fine øjeblikke at balanceret satire.

Småfed med mandepatter
Meget af morskaben er bundet op på samtid i historisk kulisse, og man har fundet det værdigt til rigtig mange scener at indføje moderne elektronik og fast food mellem de underbukseklædte (og i øvrigt komplet ubegavede) krigere – én af dem selvfølgelig småfed og med mandepatter. Og ikke mindst Ken Davitian, som alt blævrer på, og som vi kender fra den hylemorsomme Borat (2006).