Allegro (2005)

Man bør unde sig selv den store oplevelse, det er at se Christoffer Boes skæve, stærke og følelsesladede "Allegro" - en fortælling fuld af visuel elegance og beundringsværdigt mod: Lysten og evnen til at fortælle noget ud over det sædvanlige.

Nyskabende
Christoffer Boe, der debuterede med Reconstruction (2003), er et af de talenter på den danske filmscene, som vi bør holde et ekstra vågent øje med. "Allegro" er noget af det mest nyskabende og originale, vi har set længe herhjemme.

Unikt billedunivers
Manuskriptet til "Allegro" er i sig selv en lille genistreg, og det er lykkedes Boe og co. at skabe et billedunivers, der er helt unikt og på flotteste vis er med til at fortælle den overraskende og uforudsigelige historie.

Fortættet univers
Uden Ulrich Thomsens stærke spil i hovedrollen ville "Allegro" næppe have været nogen succes. At man kan leve sig ind i filmens fortættede univers skyldes i høj grad Thomsens kraftpræstation. Han spiller den virtuose koncertpianist, Zetterström, der lever et fredeligt liv med sin store kærlighed Andrea.

Et tomrum midt i København
Men der er opstået et tomrum: En mystisk situation, hvor Zetterström tilsyneladende har mistet bevidstheden om sin fortid, og et kryptisk postkort sender pianisten ind i et absurd univers, kaldet "Zonen" - midt i København.

Filmen fungerer
Det er en dårlig idé at bedømme "Allegro" alene på nogle af de rygter, der givetvis vil svirre om den "mystiske" historie og lettere overnaturlige fænomener. Kære filmelskere: Det fungerer! Christoffer Boe har tingene under kontrol og fortæller en stærkt bevægende og dybt menneskelig historie i helt nye rammer.

Fordybelse og forstand
Det er en film, der kræver et vist minimum af indlevelsesevne hos tilskueren, ellers vil Boes raffinerede fortælling og fortællestil givetvis ikke blive forstået. Fordybelse og forstand er en god cocktail: Begge dele egenskaber, som den unge instruktør er i besiddelse af.

Teknisk samspil
At filmen er så vellykket skyldes Boe og co's talent for at få teknikken i samspil, så billede og lyd bliver et fantastisk hele. Ikke svulstigt og overflødigt, men kendetegnet af en sart, melankolsk åre: Det simple har mange gange en langt større effekt end det voldsomme. Boes valg af Bachs fine klavertoner suppleret af Thomas Knaks elegante lydeffektsmusik er hér et godt eksempel. Det er i høj grad detaljerne, der forfiner "Allegro" og gør den til et overbevisende hele.

Kendte konturer
Den tidligere topmodel Helena Christensen får hér sin spillefilmsdebut: Hendes kendte konturer spiller en vellykket og tilpas neddroslet rolle uden megen dialog. Henning Moritzen overbeviser endnu engang med et stærkt og humoristisk portræt af den mystiske magtfulde Tom, mens Nicolas Bro i en mindre rolle viser fine prøver på sit bredspektrede talent.