Beyond Borders (2003)

Midt i et overklassebal braser en væmmelig mand ind og sætter en tynd, lille, sort dreng på scenen. Mandens mål er at åbne overklassens øjne for hungersnøden og håbløsheden i mange af verdens regioner, og selvom mange snobber naturligt nok væmmes over mandens fremgangsmetode, er det alligevel en rystende oplevelse.
 

Sarkasmen trodses

Sarah Jordan (Angelina Jolie) får på en måde kaldet dén aften. Hun beslutter sig i hvert fald for at drage til Afrika for at hjælpe de stakkels sultende. Med røde øjne og naivt gå-på-mod kaster Sarah sig ud i nødhjælpsarbejdet og trodser al den saftige sarkasme, hun mødes af - specielt fra manden, der brasede ind i ballet, lægen Nick Callahan (Clive Owen).
 

En brav kamp

Sarah kæmper bravt videre: Siden går rejsen blandt andet til Tjetjenien. I mellemtiden er hun blevet gode venner med lægen. Og på hjemmefronten er ægteskabet ved at gå i opløsning, så alt tegner til et aktivt liv i marken for den nye duo. Men det er farligt!

Elastisk sentimentalitet
"Beyond Borders" er fra første scene præget af en elastisk sentimentalitet, der kommer til udtryk i alle filmens facetter. Først og fremmest er skuespillet tilpasset historiens opofrende temaer, og det betyder, at Angelina Jolie og Clive Owen (med flere) havner i en kogende suppe af tårevædende scener, der dog i filmens kontekst bliver ufrivilligt komiske.
 

Svulstig fortællestil

Fortællestilen er svulstig og episk. Store panoramabilleder dominerer, suppleret af en lettere dokumentarisk tilgang i et (mislykket) forsøg på at skabe nærhed i de enkelte nødhjælpsregioner.
 

Håbløst overfladisk

Filmen forbliver håbløst overfladisk og for det meste uvedkommende. Det er næsten ikke til at bære, at scene efter scene rummer så meget præfabrikeret dramatik, hvor skuespillet er indrammet i guld, længe før scenerne bliver optaget. Og hvor begivenhederne fra ende til anden er bundforudsigelige.