Ironweed (1987)

    Midt i 30'ernes depression forsøger et alkoholiseret hjemløst par at finde hold i tilværelsen.


    UNDER HUDEN

    Fred, ro og fordybelse kendetegner dette stærke portræt af to hjemløse sjæle i deres ørkesløse vandring i 30'ernes deprimerede USA.
     

    Under huden

    Instruktionen og fortællestilen tillader, at vi kommer under huden på personer og begivenheder i historien, og "Ironweed" fremstår på mange måder som et af Hollywoods mere oprigtige portrætter af de menneskelige tragedier bag 30'ernes depression.
     

    Rørende & følt spil

    Meryl Streep og i særlig grad Jack Nicholson bærer filmen med deres rørende og indfølte skuespil: afdæmpet og dybt troværdigt. Det er fascinerende at opleve Nicholson så langt fra de sædvanlige roller: hér spiller han overbevisende på nye tangenter.

    Kynisme og varme
    Den kolde og barske hverdag for de to hjemløse skildres med lige dele kynisme og varme. Talrige fine biroller supplerer og tilfører filmen en lun humor, der klæder den godt. For det er ikke filmens hensigt at rotere rundt udelukkende i de dystre forhold: hele historien har noget betagende livsbekræftende over sig.
     

    Skønt univers

    Man indfanges af filmens skønne univers af skæve karakterer og begivenheder og glæder sig over, at tilgangen til historien er så uhøjtidelig og dermed virker så oprigtig fra ende til anden.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1987, USA, Psykologisk drama, 137 min.

    Dansk titel: Jernurt
    Instr: Hector Babenco Prod: Keith Barish, Marcia Nasatir Manus: William Kennedy Baseret på: roman af William Kennedy Foto: Lauro Escorel Klip: Anne Goursaud Mus: John Morris
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (Nicholson)
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Streep)
    • GG-N - Bedste skuespiller (Nicholson)