Godsend (2004)

Fastlagte Hollywood-rammer fører os ind i en historie, der er på grænsen til det kvalmende tåbelige. Uden på nogen måde at gøre karaktererne eller begivenhederne dybe sejler filmen ligeså sikkert ud i sit eget ukontrollerede stormvejr, der kun kan ende med et forlis.

Intet positivt at sige
Forliset er nu ikke trist i denne forbindelse: "Godsend" burde aldrig have set dagens lys: det er simpelthen ikke muligt at finde et eneste positivt ord at sige om produktionen. Hvorfor uddybes efter handlingsresumeet.
 

En uventet henvendelse

En kort indledning viser kernefamilien Duncan i deres idylliske tilværelse - men pludselig dør sønnen Adam i en tragisk ulykke, og sorgen melder sig naturligt nok. Der skal dog ikke gå lang tid, før en uventet henvendelse fra lægen Richard Wells (Robert De Niro) tænder et lille lys i ægteparret Duncans sørgende hoveder.
 

Kunstig befrugtning & kloning

Wells har i al hemmelighed udviklet en metode, hvor han ved kunstig befrugtning og kloning kan garantere Duncan en nøjagtig kopi af Adam, og det er alligevel for fristende.
 

Svulstig morale

Filmen bruger ikke mange øjeblikke på graviditeten, for vi skal frem mod sagens kerne og den svulstige morale i filmen. Det går nemlig gruelig galt. Adam bliver slet ikke som den gamle Adam, og det udvikler sig til et mareridt for forældrene. Og herfra bevæger filmen sig skudsikkert mod klimaks.

Skematisk forudsigeligt
Når man allerede efter ti minutter i selskab med "Godsend" kan konstatere, at fortællestilen, skuespillet, musikken, kameraføringen, lyssætningen, lyddesignet og alt det løse på alle måder opererer efter en nærmest skematisk forudsigelig og uoriginal Hollywood-tabel, er der ingen grund til at håbe på overraskelser. Og det dukker da heller ikke op.
 

Ingen fornyelse

Lysten og viljen; ja måske evnen til at skabe noget ud over det sædvanlige er ganske enkelt ikke til stede i hverken Mark Bombacks manuskript eller i særdeleshed i Nick Hamms instruktion.

Intetsigende rutinearbejde
Samtlige begivenheder - enhver kameraindstilling (overdrivelse fremmer forståelsen) er komplet uinteressante og gennemsyret af en mangel på grundlæggende indsigt i menneskets utallige dybder. En gang intetsigende rutinearbejde - så er det sagt.
 

Hovedrysten

Man kan kun ryste opgivende på hovedet over, at Robert De Niro medvirker i en film som denne, og det kan med rette give en anledning til at kalde ham "forhenværende stor skuespiller".