Taking Lives (2004)

"Taking Lives" kan ikke beskyldes for at sætte sit lys under en skæppe. Det er film, der vil frem med sit budskab, og det kommer den også: Professionelt filmhåndværk i en tilpas spændende historie - svøbt i stort set alle thrillergenrens klichéstereotyper.

Ikke nogen overraskelser
Allerede med afsløringen af Angelina Jolie som FBI-hovedperson fornemmer man, at ikke alt i denne film vil komme som en overraskelse. Ung og lidt for lækker kvinde med fingeren på aftrækkeren i mere end én forstand!
 

Et godt salgstrick

Det er et godt salgstrick som udgangspunkt. Jolie spiller altså en veltrænet FBI-agent, der hidkaldes af det canadiske politi, der har brug for assistance i opklaringen af en række bestialske mord.
 

Teenagemorder på spil?

Vi er i filmens korte introduktion blevet præsenteret for en teenageknægt, der har grumme lystmorder-instinkter - hvorefter filmen springer en del år frem i tiden til det år, hvor Jolies FBI-assistance behøves. Vi forestiller os, at den samme morder nok er på spil igen.

Sen spænding
Hvem, der er morderen bliver ikke umiddelbart afsløret - her er en del overladt til tilskueren, i hvert fald dem med en tålmodig fantasi: Resten kan meget vel have gennemskuet ham meget tidligt. Men spændingen udløses først sent.

Det er ikke en film, der kan prale af stort skuespil eller en genial historie. Man bliver imidlertid indfanget af det dystre univers, der er en nevø i arven efter Seven (1995). Mange scener er regulært skræmmende, selvom nogle også er ude af proportioner. Filmen vinder på sit høje tekniske niveau og en billedæstetik, der er til at få øje på - og samtidig er en nydelse midt i de professionelle klichéer.