Uncommon Valor (1983)

Stort ståhej for ingenting: Her bliver vi vidner til en stift rørt patriotisk suppe, der nok har sine kritiske synspunkter i forhold til nationen USA's holdning til krigsveteraner, men som alligevel forherliger mænd i camouflagetøj og deres heltegerninger i fjernøsten.

Godt og grundigt frustreret
Længe efter både Korea- og Vietnamkrigen, faktisk helt oppe i 1980’erne, er veteran-oberst Jason Rhodes godt og grundigt frustreret. Hans søn er nemlig stadig savnet og formodes at være slave i en vietnamesisk fangelejr.

De tunge drenge i militæret
Eftersom de tunge drenge i militæret og politikerne ikke ønsker at tage sig af problemet, formøbler den gamle oberst egen energi og økonomi i en storstilet redningsaktion. Han samler et hold med de gamle gutter. Gutter, der er villige til at sætte livet på spil i en ekstra Vietnam-ombæring.

Et broget hold
Og dét er et broget hold af gamle, seje mænd, for hvem en spade er en spade, og en rigtig mand er én, der stiller op for kammeraterne, når skudregnen er allerheftigst.

Mod fjerne himmelstrøg
Rhodes sørger for en tro kopi af Vietnam-lejren hjemme i Texas, så gutterne kan øve sig på missionen. Men da de endelig kommer til de fjerne himmelstrøg, bliver våbnene taget fra dem, og de må improvisere.

Betragteligt under middel
Som rå krigsactiongenrefilm fungerer "Uncommon Valor" betragteligt under middel. Ted Kotcheffs iscenesættelse er ubehjælpsomt venstrehåndsarbejde, men filmen reddes alligevel over smertegrænsen af en fin Gene Hackman-præstation og en række sofistikerede kamp/flugt-scener.

Bedst i starten

Det er dog paradoksalt nok i den lange forberedelsesfase (hjemme i USA), at filmen opbygger sin bedste spænding – klart nok, fordi forløsningen er temmelig vattet og præget af B-filmskoreografi.

Lavkomisk og stereotypiserende
Typegalleriet er lavkomisk og stereotypiserende. Det er soldater, der ikke har meget mellem ørerne, men til gengæld veludviklede muskler, såvel som drikke- og dårlige vittighedsgener. For at blive en blandt gutterne må en ung Patrick Swayze således gennem hele pakken af muddermobning, men så er han også med i klubben!

Skabelontone
Stephen H. Burums fotografering har passager af flot perspektivering med inddragelse af både texansk og østerlandsk natur, mens James Horners musik er et tidligt eksempel på dén skabelontone, han brugte helt frem til sin død (komplet med den karakteristiske lilletrommerytmik).

Spraymalede helikoptere
Det amerikanske militær stillede ikke materiel velvilligt til rådighed til "Uncommon Valor". Hertil fandt man filmens manuskript for USA- og militærkritisk. Man måtte derfor selv ud og spraymale helikoptere for at få dem til at ligne den ægte vare.

Fortabt i ødemarken
Fem år efter denne film spillede Hackman hovedrollen i Bat*21 (1988). Her er rollerne byttet om. I stedet for at søge efter sønnike, er han selv den eftersøgte, fortabt i den vietnamesiske jungle.