Prime Suspect (1991)

    Da en kriminalefterforsker dør, får en kvindelig efterforsker chancen. Men hun er oppe imod mange mænds fordomme - og en svær sag.


    MEDRIVENDE BRITISK KRIMI

    Sammenhængende i denne serie:
    Prime Suspect (1991)
    Prime Suspect 2 (1992)
    Prime Suspect 3 (1993)
    Prime Suspect 4: The Lost Child (1995)
    Prime Suspect 4: Inner Circles (1995)
    Prime Suspect 4: Scent of Darkness (1995)
    Prime Suspect 5: Errors of Judgment (1996)
    Prime Suspect 6: The Last Witness (2003)
    Prime Suspect 7: The Final Act (2006)

    Det er en fornøjelse at tilbringe knap fire timer i selskab med det spraglede persongalleri i denne britiske krimi. Historien er velskrevet - på en række klassiske klichéer, og Helen Mirren er stærk i hovedrollen som den hårdt prøvede kriminalkommissær Tennison.

    Svær mordgåde

    Den kvindelige kriminalkommissær får chancen i en svær mordgåde, da hendes mandlige forgænger dør af et hjertetilfælde. Tennison er ikke alene oppe imod en uhyre svær mordgåde - også en stærk skepsis fra alle de mandlige kolleger er en hård prøvelse.
     

    Lader sig ikke slå ud

    Tennison lader sig imidlertid ikke så let slå ud, tværtimod "vækker det en tiger" i hende: Hun skal vise de gnavne fyre, at en kvinde sagtens kan klare at opklare mordgåder.

    Kvindekamp
    Den kvindelige kommissær skal dog også bevise sit værd over for sin overordnede, ellers bliver hun sat af sagen. Og da Tennison kun har en mistænkt i sagen, bliver dette en vanskelig opgave i kapløb med tiden.
     

    Uhøjtidelig fortællestil

    På tv er spændingen delt i to lige lange afsnit, og man bliver primært grebet af den uhøjtidelige fortællestil og alle de små detaljer i historien, der gør den mere end bare rå og barsk. Der er også mennesker bag både mordere og politifolk.

    Jordbunden krimi
    Instruktør Christopher Menaul har desuden ambitioner og tilfører glimtvis historien et visuelt særpræg, der leder ud over normal tv-standard. Grundlæggende er der dog ikke mange krumspring af teknisk art, og det klæder den jordbundne fortælling godt.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024