Dawn of the Dead (1978)

Sammenhængende film:

Night of the Living Dead (1968)
Dawn of the Dead (1978)
Day of the Dead (1985)

Night of the Living Dead (1990)
Dawn of the Dead (2003)

Day of the Dead (2008)

George A. Romeros trilogi om de levende døde er på mange måder kultgys i dag. Ikke alene er filmene noget ganske anderledes, de er også politisk ukorrekte, provokerende, sarkastiske og slet skjult samfundskritiske. Romero skabte for minimale og uafhængige midler (i dette tilfælde $1.5 millioner) gyserhistorier, der på mange måder gjorde op med genren og satte nye normer for stemning, skuespil og handling.

Ikke for enhver smag!

Døds-trilogien er absolut ikke film for enhver smag. Mange vil efter to sekunder løbe skrigende bort af enten væmmelse eller grin. "Dawn of the Dead", der er efterfølger til den sort/hvide Night of the Living Dead (1968) lægger ud i en stil, der nok vil afskrække de fleste uden kendskab til sammenhængen.
 

Mellem vaklende lig

De levende døde har efterhånden formeret sig over hele kloden, og de få overlevende, der er tilbage, må holde tæt sammen. En gruppe på fire drager af sted i en helikopter og lander på taget af et forladt storcenter. Langsomt baner de sig vej gennem de vaklende lig til sikkerheden, hvor de med stor agtpågivenhed har mulighed for at opretholde tilværelsen. Men det er langt fra ufarligt!

Frivilligt komisk tilgang
Filmen er et betagende bekendtskab. Den er kult ikke mindst på grund af sin frivilligt komiske tilgang til stoffet: Naturligt nok ligblege lig i alle størrelser, typer, religioner – og af forskellig seksuel observans – vakler bøvede rundt som kejtede skydeskiver for de handlekraftige levende.

Splat med kulør

Havde George A. Romero valgt at tage sin egen historie gravalvorligt, havde filmen ikke været til at holde ud. Den ironiske og sarkastiske distance skaber en fascination og giver splat og morbiditet kulør.

Sunde grin
Samtidig giver det primitive effektniveau, der lugter langt væk af B-film, anledning til gode og sunde grin – dog ikke mere højlydt, end at man samtidig sagtens kan se, at produktionens skal er dybt professionel.

Skal ikke tages alt for alvorligt
Hvis man formår at tage Romeros film for det, de er, vil man opdage helt nye aspekter af gysergenrens muligheder og fremover være i stand til at sætte hele gyserfænomenet i perspektiv. I 2003 blev filmen genindspillet af Zack Snyder: Dawn of the Dead (2003).