Dodgeball: A True Underdog Story (2004)
En gruppe båtnakker fra et lille motionscenter er oppe imod en selvfed motionsguru, der ved at slå dem i en særlig bolddisciplin kan overtage motionscentret.
LALLEGLAD OVERFLADEKOMIK
Plat, billig, dum, åndssvag og ligegyldig farce: Det er forbløffende, at en film som denne overhovedet ser dagens lys. Men den er tilsyneladende skabt af båtnakker til båtnakker, og dem skal der jo også være plads til.
Bøvet humor
Så kan man hævde: "Man skal ikke tage filmen så seriøst.. Det er jo bare bøvet humor.. Den er da meget sjov.." Og det er også helt rigtigt, men det gør bare ikke filmen bedre. Det er en på alle måder kikset og åndsfraværende produktion, hvor skuespillerne kæmper med idiotiske stereotyper på skæve eksistenser, der forsøger at agere morsomme.
En voldsom boldsport
Vince Vaughn og Ben Stiller (sidstnævnte har også koproduceret filmen) kommer op imod hinanden i en voldsom boldsport kaldet "Dodgeball", hvor det gælder om at tyre modstanderen i gulvet.
Halvkvalte grin
Der er både ære og penge på spil, så der bliver kamp til stregen. Enkelte halvkvalte grin opstår undervejs. Fedemandsscenen under slutteksterne er filmens tvivlsomme højdepunkt.
Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2004, USA, Komedie, Farce, Sport, 95 min.
Dansk titel: Dodgeball- Vince Vaughn (Peter La Fleur)
- Christine Taylor (Kate Veatch)
- Ben Stiller (White Goodman)
- Rip Torn (Patches O'Houlihan)
- Justin Long (Justin)
- Stephen Root (Gordon)
- Joel Moore (Owen)
- Chris Williams (Dwight)
- Alan Tudyk (Steve the Pirate)
- Gary Cole (Cotton McKnight)
- Jason Bateman (Pepper Brooks)
- Hank Azaria (Young Patches O'Houlihan)
- William Shatner (Dodgeball Chancellor)
- David Hasselhoff (German Coach)
- Missi Pyle (Fran)
- Lance Armstrong (Himself)
- Chuck Norris (Himself)
- Suzy Nakamura (Gordon's Wife)
- Matt Levin (Casino Worker)
- Amy Stiller (Keno Waitress)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation