Bullitt (1968)

    Hårdkogte bagmænd sætter San Franciscos politistab på svære opgaver, men betjenten Bullitt har styr på tingene.


    KLASSISK ACTIONBRAG

    "Bullitt" er på mange måder en banebrydende actionfilm. Da den kom frem i 1968, var den unik i sine uhyggeligt veltimede actionsekvenser og hæsblæsende biljagter gennem San Franciscos gader - og filmen står stadig stærkt i dag.
     

    Livet på spil

    Steve McQueen spiller betjenten Frank Bullitt, der i det daglige arbejde sætter livet på spil for at fange grumme forbrydere. Det lyder så højtideligt, det dér med at sætte livet på spil - men for Bullitt er det ikke så meget for nationens og medamerikanernes skyld: Han gør det, fordi han er hamrende god til det.

    På højeste oktan
    Filmen kører på højeste oktan brændstof, men er samtidig visuelt æstetisk - knivskarpt og ambitiøst fotograferet. Alt sammen egenskaber, der gør historien langt mere troværdig og nærværende. Biljagt-sekvensen er i sig selv uden sidestykke!



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025