Great Expectations (1946)
Forældreløse Pip kommer ad bagveje i fint selskab og vokser op i fine omgivelser.
FORVENTNINGENS GLÆDE
Great Expectations-filmatiseringer:
"Great Expectations" er af mange kritikere og filmelskere blevet udråbt til en af de bedste film, der nogensinde er lavet. Philms kandidat til denne udmærkelse, i hvert fald når det gælder David Lean er snarere Oliver Twist (1948).
Succes-instruktør
Instruktøren David Lean, der en årrække senere skulle producere så enorme succeser som The Bridge on the River Kwai og Lawrence of Arabia viser i dette sort/hvide drama, at han ikke altid har haft det helt brede format i baghovedet.
Befriende letløbende
"Great Expectations" er en klassiker af de sjældne: befriende letløbende, smuk og stilfuld med talrige mindeværdige sekvenser. Men det er også en gammeldags film, der i sin tilgang til Dickens' historie bliver både kejtet teatralsk og lidt lallende komisk - uden at finde det nødvendige fodfæste.
Fabelagtige billeder
Guy Greens fænomenale Oscar-vindende sort/hvide fotografering og instruktørens uomtvistelige geni udi billedkomposition gør filmen fascinerende og uforglemmelig, men kun enkelte sekvenser står alene som mesterlige. Filmen som hele er svær at elske. Som sagt er der uforlignelige øjeblikke i enkelte sekvenser: åbningsscenen på kirkegården, drengens færd gennem regn og rusk, turen i robåden tæt på den store damper.
Anmassende musik
Helt i tidens ånd med anmassende musik af Walter Goehr - meget anmassende!
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1946, Storbritannien, Drama, Coming of Age, Børn på film, Teenagere, 118 min.
Dansk titel: Store forventninger- John Mills (Pip, as a Young Man)
- Anthony Wager (Pip, as a Boy)
- Valerie Hobson (Estella, as an Adult)
- Jean Simmons (Young Estella)
- Bernard Miles (Joesph Gargery)
- Francis L. Sullivan (Mr. Jaggers)
- Finlay Currie (Abel Magwitch)
- Martita Hunt (Miss Havisham)
- Alec Guinness (Herbert Pocket)
- Milo O'Shea (Condemned Criminal)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste adopterede manuskript
- AA - Bedste S/H-fotografering
- AA - Bedste scenografi