Carl Th. Dreyer - Min metier (1995)
Den verdensberømte danske filminstruktør Carl Theodor Dreyer: Hans film og liv.
BERIGENDE INDBLIK
Torben Skjødt Jensens halvanden time lange dokumentar om filmskaberen Carl Th. Dreyer tager nærmest form af en spillefilm. Både i længde, men også i form. Der er brugt original underlægningsmusik, og fortællestilen er gevaldigt dramatiseret.
Berigende indblik
Ikke at Skjødt Jensen har skabt en ideel dokumentar om det komplekse menneske bag de komplekse mesterværker, men vi får afgjort et berigende indblik i især tilblivelsen af Dreyers film. Skuespillerne, eller pårørende til dem, interviewes i sort/hvide, overbelyste billeder, der nærmest bliver små teaterstykker i sig selv.
Imponerende research-arbejde
Torben Skjødt Jensen har foretaget et imponerende researcharbejde, og arkiv-interviews med bl.a. Baard Owe og Birgitte Federspiel passer perfekt ind i filmens dramatiske fortællestil med svulstig musik og store armbevægelser.
En gåde
Men manden bag, Dreyer selv, forbliver en gåde. Ud over at blive bekræftet i, at han var en ener, savner man mere nærgående oplysninger om Dreyers liv.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1995, Danmark/KortDok, Dokumentar, Biografi, 95 min.
Dansk titel: Carl Th. Dreyer - Min metier- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD - Bedste dokumentarfilm
- BD-N - Bedste film
- RB - Bedste dokumentarfilm