Incredible Floridas (1972)

Peter Weir fik her tidligt i karrieren med god grund opmærksomhed. Med sin 13 minutter lange dokumentarfilm om komponisten Richard Meale og tilblivelsen af hans sekstet "Incredible Floridas" nomineredes han i kategorien bedste kortfilm på filmfestivalen i Chicago.

Dissonerende billedmagi
Kortfilmen er grundlæggende helt reel og uden en eksperimenterende dagsorden. Det eksperimenterende ligger først og fremmest i musikken, der er atonal og moderne, og heraf former filmen sig i tilsvarende dissonerende billedmagi.

Musikalsk udnyttelse
Peter Weir udnytter kvikt og musikalsk de muligheder, der ligger i både Meales musik og i den historie, der ligger til grund for sekstetten. Værket er nemlig tilegnet mindet om den franske digter Arthur Rimbaud, og historien om ham får vi til sidst, mens musikerne prøver kræfter med de krævende noder.

Velovervejet dokumentation
Her kommer Bruce Hillyards fotografering på banen, ikke alene i de velovervejede dokumentariske nærbilleder af Rimbauds liv, fortalt i optisk skæve affotograferinger med håndskrift på billeder. Men også i dokumentationen af musikerne, som de agerer under ledelse af Meale selv.

Virkningsfulde perspektiveringer
Virkningsfulde perspektiveringer af musikerne, bl.a. i et herligt fugleperspektiv, giver "Incredible Floridas" liv og rytme. Richard Meale er filmens fortæller, og han gengiver sit eget syn på Rimbauds digterkunst og på musikken, som står hans hjerte nær.

Skæbnesvangert, følelsestungt
Titlen "Incredible Floridas" har han fra et af Rimbauds digte – et digt, han i øvrigt læser højt, mens de på én gang skingre, skæbnesvangre og følelsestunge toner sætter både digt og film i svingninger.

Flot vekselvirkning
Filmet på 16mm i en vekselvirkning mellem sort/hvid og farve jonglerer Weir velovervejet i de forskellige sfærer mellem moderne tonekunst og 1800-tals digter- og billedkunst, herunder særligt affotograferingerne af Rimbaud.