Reconstruction (2003)

Instruktør Christoffer Boe er uden tvivl et af nyere dansk films største talenter, og selvom hans debutfilm "Reconstruction" langt fra er den perfekte film, beviser den, at Boe har begavelsen og viljen til at skabe anderledes filmkunst.
 

Ikke for enhver smag

Historien er kringlet og ikke for enhver smag. Den unge Alex (Nikolaj Lie Kaas) møder den smukke svenske kvinde Aimee (Maria Bonnevie) på en café og forelsker sig. De to indleder et forhold, og Aimee er snart med sin mand på forretningsrejse i København.
 

Mærkelige hændelser

Alex fortæller ikke sin kæreste Simone (også Maria Bonnevie) om affæren, men efterhånden begynder der at ske mærkelige ting for ham. Efterhånden som han møder kæresten, elskerinden og sin far opdager han, at de alle giver udtryk for ikke at kende ham. Lever Alex i en drøm? Har alle rottet sig sammen imod ham? Hvad er fiktion og hvad er fakta?

Effektfuld drømmeleg
Christoffer Boe leger effektfuldt med drømmetemaet og skaber en mystisk atmosfære, der fænger. Der er ikke tale om påtaget overnaturlig dramatik, men derimod idéer fra et raffineret, kringlet legebarn.
 

Hverken-eller-land

"Reconstruction" lykkes ikke til perfektion i sin skildring af "hverken-eller-land" med Alex i centrum. Men Boe har en række dybt originale indfaldsvinkler til filmmediet, der skaber en lang række uforglemmelige stemninger i flotte billeder.

For mange farver
Men det er som om, filmen bliver overgjort, og kæden på et tidspunkt hopper af for hr. Boe. For meget regnbuefarve på plottet: Færre farver kunne have gjort det - man behøver ikke spænde over hele prismen.
 

Uskøn melodrama-effekt

Den ellers gudeskønne Adagio af Samuel Barber viser sig også at blive en svaghed for filmen, hvis begivenheder i stigende grad kommer til at lide under en uskøn melodrama-effekt på grund af strygernes dominans. Skuespillet er pænt, men ikke prangende. Langt mere bid i Boes overbevisende Allegro (2005).