Rånarna (2003)

Hektisk, men uinspireret svensk krimi, der er skåret efter en list så gennemskuelig og mainstreamet, at den næsten har druknet sig selv, før den overhovedet er begyndt.
 

Umenneskeligt stresset situation

Instruktør og manusforfatter Peter Lindmark har villet fortælle en barsk historie, der placerer en ung, sart og uprøvet kvindelig politibetjent (Sofia Helin) i en umenneskeligt stresset situation.
 

Koldblodige røvere

På politistationen er man så småt på sporet af en gruppe røvere, der yderst koldblodigt røver banker i stor stil, men vores unge kvindelige betjent har flere genveje til opklaringen, som hun vælger at gå solo med, og det bliver en hektisk affære.

Markant fantasiløshed
Manuskriptets mangel på fantasi er markant, og begivenhederne er både tåbelige og forudsigelige. Nerve er der ikke meget af, skønt instruktøren via dramatisk lyddesign og klassisk storladen fotografering ihærdigt forsøger at skabe et univers af uhygge og uro.
 

Savner format

Unge Sofia Helin har i hovedrollen absolut ikke den berigende rolle, der kunne have ført filmen over vandskorpen og tilført den en anelse ilt. Det bliver skuespil af yderst tvivlsom kaliber. Hun får ikke meget hjælp af ellers stærke kræfter som Mikael Persbrandt og Stina Ekblad, hvis roller er skrevet med tumpet klichémættethed. En anmassende dårlig lydeftersynkronisering irriterer ofte.