La promesse (1996)
15-årige Igor og hans far smugler illegale indvandrere til en ny tilværelse i Belgien, men noget går helt galt.
FLOT BELGISK DRAMA
Betagende belgisk drama, der på en ligefrem og særdeles uhøjtidelig måde fortæller en rå historie, der nok vil overbevise de fleste.
Illegal indkvartering
15-årige Igor (Jérémie Renier) er i lære som mekaniker, men sammen med sin far bruger han meget tid på den gruppe af illegale indvandrere, som de har indkvarteret i en øde beliggende ejendom.
Ren spekulation
Forretningen med indvandrerne er ren spekulation, og de menneskelige hensyn er ikke særlig store, men da der sker en ulykke, begynder unge Igor at trodse sin far, og det får alvorlige konsekvenser.
Dokumentarisk stil
Skuespillet er oprigtigt og nærværende, filmens fotografiske stil har islæt af noget dokumentarisk, hvilket forstærker følelsen af, at man befinder sig midt i den vedkommende historie.
Ingen svulstig indpakning
Det er ikke en historie, der er pakket ind i flere lag svulstig filmkunst. Det er den rå og vedkommende historie og det engagerede skuespil, der bærer filmen og giver tilskueren en usædvanlig god oplevelse.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1996, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Tunesien, Drama, Teenagere, 94 min.
Dansk titel: Løftet- Jérémie Renier (Igor)
- Olivier Gourmet (Roger)
- Assita Ouedraogo (Assita)
- Jean-Michel Balthazar
- Frédéric Bodson (The Garage Boss)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GULDB-N - Bedste udenlandske film