Offscreen (2006)

Glem alt om mainstream. Glem alt om Anders Thomas Jensen. Glem for guds skyld alt om Tomas Villum Jensen og danske folkekomedier med jappende skuespillere og masseproducerede samlebåndsreplikker.
 

Æstetisk tråd

"Offscreen" er til alle os, der sætter pris på film og manuskripter med hjerne, film der er skabt af rigtige kunstnere, film med en æstetisk tråd, film med noget på hjerte.

Usædvanlig nærgående portræt
I en noget usædvanlig fortællestil - sådan nærmest avanceret hjemmevideo - giver en af dansk films relativ få fantastisk dygtige instruktører, Christoffer Boe, et usædvanlig nærgående portræt af skuespilleren Nicolas Bro.
 

En speciel idé

Nicolas Bro spiller sig selv, den kraftige skuespiller, der har fået den specielle idé, at han vil filme sin hverdag sammen med konen Lene (Lena Maria Christensen) - skabe den ultimative kærlighedshistorie som et vidnesbyrd på, at han elsker hende.
 

Låner et kamera

Nicolas låner et kamera og får gode råd af instruktøren Christoffer Boe, og så går han ellers i gang med at dokumentere sit liv. Kameraet kører nonstop, og det bliver meget hurtigt for meget. Nicolas overskrider gang på gang personlige grænser med sit filmeri, og konen får hurtigt nok af det og flytter til en hemmelig adresse i Berlin.
 

Dybt ulykkelig

Ladt alene tilbage og dybt ulykkelig forsøger Nicolas at leve i det spinkle håb om, at han kan få Lene tilbage, og han fortsætter sit filmeri. De fleste omkring ham har svært ved at tro, at det er alvor, men da det går op for dem, at Nicolas virkelig lever og ånder udelukkende for sit filmprojekt, ender han i det rene isolerede vanvid.

Langt fra mainstream
Dansk film trænger virkelig til kunstnere som Christoffer Boe - en af de eneste, der har modet til at fortælle anderledes historier og skabe et filmunivers, der ikke er overfladisk og mainstream.
 

Boes lille mesterværk

"Offscreen" er Boes lille mesterværk, og filmen skal ikke måles og vejes på, hvor mange biografbilletter, den sælger. Vi må jo desværre konstatere, at det er de færreste, der tør at se en så skæv og kunstnerisk film og derfor allerede på forhånd har afskrevet den.

Umulig præstation
Nicolas Bro præsterer det nærmest umulige i sit meta-portræt af sig selv. Rollen er nedværdigende, ydmygende og særdeles uskøn, så meget desto stærkere, at man sjældent i dansk film har set så hudløst spil, at man flere gange må knibe sig i armen for at konstatere, at det rent faktisk er film og ikke den virkelige verden.
 

Grænseoverskridende

Christoffer Boe formår at skabe en grænseoverskridende film, der i al sin enkelhed og renhed med få virkemidler og unikt skuespil er både nærgående, afskyelig, tiltrækkende og tankevækkende.