The X Files [1] (1993)

Sammenhængende film og tv-serier:

The X-Files [1] (1993)

The X-Files [2] (1994)

The X-Files [3] (1994)

The X Files (1998)

The X Files: I Want to Believe (2008)

Man bliver hurtigt meget strengt fortrolig med universet omkring de to FBI-agenter, Dana Scully og Fox Mulder: Spændende, anderledes, medrivende. Skæve historier i en skæv kulisse, fortalt med en intensitet der er svær at skyde igennem.
 

Når det kører...

Naturligvis er nogle episoder bedre end andre - ellers ville man næsten heller ikke kunne rumme det. Men når det rigtig kører for "X Files" - som i sæson-episoderne "Darkness Falls" og "Tooms", er man som tilskuer ikke til at rive væk fra skærmen..

Effektivt serielt produkt
"X Files" er et effektivt produkt af seriel tænkning: Serien genbruger en fast skabelon, som alle episoderne mere eller mindre er skrevet ind i. På den måde genkender vi karaktererne, deres styrker og svagheder, og det miljø, de færdes i.
 

Ingen store afvigelser

Det er altså ikke de store afvigelser, der præger serien fra episode til episode, men genkendelsens glæde er stor i kraft af den høje grad af identifikation og verifikation, så det er en klar styrke, at man hele tiden har den faste skabelon som grundsubstans.

Konkret handling bedst
Miljøerne i de enkelte episoder skifter naturligt nok udseende og karakter, men i den store sammenhæng kun marginalt. "X Files" fungerer bedst, når handlingen er mere konkret og ikke udelukkende kredser om et uforklarligt paranormalt fænomen.
 

Morderisk mutant

Som tidligere nævnt er episoderne "Darkness Falls" og "Tooms" to gode eksempler. Her oplever vi absurde historier, der leverer rå uhygge i kraft af deres geniale spændingsopbygning omkring henholdsvis dødbringende parasitter i en mørk skov og en morderisk mutant med lysende gule øjne.
 

Fælles ansigt

Gillian Anderson og David Duchovny bliver hurtigt seriens fælles ansigt, og deres spil er - ligesom serien - en stabil injektion, episode for episode.