King Kong (2005)

Man bør unde sig selv den fornøjelse at tilbringe tre timer i selskab med Peter Jacksons nyfortolkning af filmklassikeren "King Kong". Tre timer er ikke et sekund for meget i dette fantastisk vellykkede eventyrdrama, hvis største styrke ligger i en uhøjtidelig og meget humoristisk tilgang til stoffet.

Nødvendig distance
Peter Jackson skaber den nødvendige distance til den svulstige historie gennem en fintfølt blanding af over- og underdrivelse i sirlig kombination. Den ene genialt gennemtænkte spændingsscene afløser den anden, og det er skiftevis med knugede hænder og befriende latter blandt publikum.
 

I en klasse for sig

Scenografien og herunder i høj grad miniaturer og computeranimation er i en klasse for sig. Jackson ved, at stort anlagte animationer har en tendens til at blive for vulgære og oftest er svære at kapere. Måske er han oven i købet blevet klogere efter at have begået netop denne fejl i sin "Ringenes Herre"-trilogi.
 

Overbevisende eventyr-action

Det lykkes Jackson at fjerne det element at "statisk elektricitet", der kendetegner mange moderne Hollywood-spillefilmsanimationer. Væk med den bløde hinde af utroværdighed, der ofte følger stort anlagte kamp- eller historiske scener.

Over- og underdrivelser virker
Hér kommer over- eller underdrivelsen ind som et bevidst og særdeles effektivt virkemiddel: den lange dinosaurus-menneske-jagt, der ender i et absurd harmonikasammenstød er et godt eksempel. En veludviklet sans for humor forstærker overdrivelsen markant og gør scenerne så meget desto mere fornøjelige.
 

Dygtige castere

Dygtige castere har fundet et stort potentiale til at besætte snart sagt alle roller af betydning. Naomi Watts spiller med en ualmindelig forførende sart kvindelighed; fuld af smittende skønhed og smerte. Jack Black er forrygende i en sammenbidt rolle som den maniske instruktør. I mindre roller finder vi eksempler på fin typecasting: Thomas Kretschmann er virkelig skabt til rollen som kaptajn Englehorn.

Effekterne den største spiller
Effekterne er naturligvis den største spiller i en film som "King Kong", men det er den fantastiske historie, der rummer det helt store eventyr, som man bare ikke kan blive træt af. En smule sentimentalt, ja, men det er så smukt alligevel, at man ikke kan undgå at blive revet med.
 

Tegneserieagtige virkemidler

Teknisk spiller den betagende on location-fotografering fra New Zealand utrolig godt sammen med studie-, miniature- og computeroptagelser fra især 30'ernes New York. Peter Jackson benytter tegneserieagtige virkemidler til at genskabe storbyen fra dengang.

Hårrejsende effektivt
Kongs kaos fra gadeplan til tagtop udgør en helt fantastisk medrivende finale på et drama, der rummer det hele. Kun de færreste vil kunne sidde gennem denne filmoplevelse uden gåsehud, tårer i øjenkrogen og alle neglerødder frit fremme. Og det er ikke mange nyere Hollywood-film, man kan sige det om.
 

Hårrejsende uhygge

Hårrejsende uhygge finder man, da holdet går i land på den fremmede ø og bliver mødt af et kannibalistisk, indavlet, dødssygt folk. Her er et eksempel på momentært supergys, der kan give klump langt ned i mellemgulvet flere dage efter. James Newton Howard har præsteret smuk og velafstemt musik, der står rigtig godt til filmens meget forskellige stemninger.