Salò o le 120 giornate di Sodoma (1975)

Den kontroversielle italienske filminstruktør Pier Paolo Pasolini blev - kort efter optagelserne til denne absurde og grænseoverskridende film - fundet myrdet under mystiske omstændigheder.

Dybt og smerteligt
Således blev "Salò" ganske naturligt Pasolinis sidste spillefilm, og publikum før og nu må igennem deres livs filmiske mareridt, mens begivenhederne står på: Måske en af filmhistoriens mest frastødende historier, men samtidig et markant og modigt kunstværk, der stikker dybt og smerteligt.
 

Outrerede seksuelle tilbøjeligheder

Løseligt baseret på Marquis de Sades roman skildrer "Salò" de outrerede seksuelle tilbøjeligheder hos fire højtstående fascistiske mænd under 2. verdenskrig. Rituelt og nådesløst kidnapper de en gruppe nøje udvalgte teenagedrenge og -piger, der alle skal deltage i nådesløse fantasispil, der bliver prøvet af i praksis i en øde beliggende villa.
 

Perverse handlinger

Det ville være både formålsløst og måske afskrækkende at gå i detaljer med de perverse handlinger i filmen, men lad det være slået fast, at langt de fleste næppe vil hente nogen seksuel ophidselse i Pasolinis billeder.

Nedværdigende
Begivenhederne er akkurat så nedværdigende, kvalmende, uhyggelige og på en måde sørgelige, at det løber koldt ned af ryggen. Kun umenneskeligt forhærdede tilskuere kan se denne film igennem uden ind imellem at kigge væk.
 

Fascinerende billeder

Pasolinis billeder er fascinerende - effektfulde kompositioner med nøje overvejede lyssætninger giver filmen visuel smerte og underbygger i meget høj grad den rå og ydmygende atmosfære.
 

Vanviddet lyser

Skuespillerne leverer faktisk pragtpræstationer, som man må lade sig fascinere af, det absurde tema til trods. Vanviddet lyser ud af de fire ledende mænd, så det giver klamsved og gåsehud, de fortabte sexslaver rammer med stor effekt det svære grænsefelt mellem seksuel nysgerrighed og dødsensangst panik.
 

Skygger fra en rå og umættelig liderlighed

Pasolini begiver sig ikke ud i pornografiske sekvenser. Begivenhederne forbliver - ganske vist kraftigt - antydet, og skyggerne fra en rå og umættelig liderlighed pakket i iskold sadisme siger mere end tusind nærbilleder.