Match Point (2005)

Game og set men ikke match til Woody Allen. Denne film bringer sindene i kog på mere end ét plan, og man må nyder talenterne ligeså meget, som man afskyer klichéerne. Filmens første halvdel er ualmindelig god, filmens anden halvdel er ualmindelig dårlig.
 

Mekanisk parforhold

Den selvsikre ekstennisspiller Chris Wilton (Jonathan Rhys Meyers) lever i et kærligt men lidt mekanisk parforhold med sin kæreste. Da han en dag møder vennens kæreste Nola (Scarlett Johansson), vækkes imidlertid et begær i ham, der fuldkommen overskygger ethvert fornuftsperspektiv. Fra nu af er Chris kun interesseret i én ting, og kunsten ligger i ikke at blive afsløret - koste hvad det vil..
 

Første time er opslugende

Woody Allen viser i filmens første opslugende time, hvordan man skal skrue et kærlighedsdrama sammen: Her er kælet for detaljen, stilen er dvælende og omhyggelig, billederne er rolige, der er ingen kunstig filmmusik til at fremprovokere stemninger.

Overbevisende overklasseskildring
Hele stilen og kulissen omkring hovedpersonernes overklasseliv er overbevisende. Tøjet, bilerne, møblerne. Livsstilen er indfanget, så det løber koldt ned af ryggen, og det er først og fremmest en udsøgt æstetisk nydelse.
 

Trancelignende tilstand

Skildringen af rastløsheden og den dybe, trancelignende tilstand, som begæret sender hovedpersonen i er genial. Woody Allen indfanger disse stemninger virkelig overbevisende, og udstrålingen er intens og intim.

Historien kammer over
Men: så kammer historien over i noget underligt rod, der slet ikke passer ind, og Woody falder i med et plask, der sprøjter eftertrykkeligt ud over alle de klichéer og usandsynligheder, som historien pludseligt og unødvendigt er overmalet med.
 

Moraliserende replikker

Som for at understrege den mislykkede vej direkte mod afgrunden påklistrer Woody Allen oven i købet moraliserende replikker og citater fra gamle græske tænkere.

Tabt på gulvet
Virkelig synd og skam, og pludselig synes filmen mere end tabt på gulvet. Alligevel er det svært at ryste første halvdels fantastiske stemningsbilleder af sig, og det må man forsøge at lægge vægt på.
 

Hæderligt skuespil

Skuespillerne leverer hæderlige præstationer: Jonathan Rhys-Meyers er kræs for øjet i stilfuldendt look, Scarlett Johansson forsøder billederne med sin sexede og lidt hemmelighedsfulde udstråling.