The X Files [2] (1994)

Sammenhængende film og tv-serier:

The X-Files [1] (1993)

The X-Files [2] (1994)

The X-Files [3] (1994)

The X Files (1998)

The X Files: I Want to Believe (2008)

"X-Files" er en enestående tv-serie, og de mange dygtige instruktører i denne anden sæson viser af og til nye og spændende sider af de talrige dramaer, der ligger gemt under overfladen som én stor ulmende vulkan af potentiale.
 

Spændingen intakt

I det store og hele er spændingen og illusionen intakt fra første sæson, og man hengiver sig gerne episode efter episode til et grundlæggende holdbart 'koncept', der er fuld af atmosfære snarere end samlebånds-ligegyldighed.

Genkendelsens glæde
Genkendelsens glæde fornægter sig ikke - det er hver gang en fornøjelse at følge Mulder og Scully på deres farefulde og ofte dybt obskure missioner i nationens tvivlsomme - og mørklagte - tjeneste.
 

Ukonkrete fænomener

Et problem, der kan blive kvælende for serien, er det stigende antal af episoder, hvis handling snører sig sammen om helt ukonkrete fænomener, der aldrig får en egentlig afklaring eller forløsning.

Krampagtige ufo-idéer
Det klæder hverken personernes eller seriens stil at famle rundt mellem krampagtigt udtænkte UFO-idéer. "X Files" fungerer helt afgjort bedst, når Mulder og Scully har en sag, der er hæftet op på noget - trods alt - mere håndgribeligt.
 

Absurde historier

Der er i den anden sæson flere episoder, som man hurtigt vil glemme - og i værste fald huske - for deres helt absurde historier. Værst ser det ud for episoden "Død Kalm", der udspiller sig i det nordlige Norge, og hvor Mulder og Scully ældes særdeles hurtigt - til stor overarbejdsbyrde for makeup-folkene.

Situationsfornemmelse efterlyses
Her oplever vi et eksempel, hvor rammerne ikke kan bære, og hvor manuskriptforfatterne er faldet helt igennem uden sans for situation, kontekst og troværdighed. Der er gods i mange af episoderne, bedst bliver det hen imod slutningen af sæsonen, men man savner episoder med rigtig råstyrke.