The United States of Leland (2003)

Matthew Ryan Hoges kryptiske manuskript er åbenbart så svært at få hoved og hale i, at man har valgt at forklare og fortolke fra alle tænkelige sider, og det resulterer i en film med et hav af parallelhandlinger, tilbageblik med ekstra forklarende pædagogisk virkning og springende og ufokuseret dramatik.

Forsøg på at forklare
Alt sammen i forsøget på at forklare og kontekstualisere hovedpersonen Lelands væmmelige handling, som han nu sidder fængslet for. Han har angiveligt slået en bekendt psykisk udviklingshæmmet dreng ihjel. Hvorfor gjorde Leland det? Hvem er Leland? Hvorfor er han sådan en skidt karl - han ser jo meget sød ud..? Mon det bunder i en ubehagelig barndom?

En højt begavet indsat
Mange spørgsmål melder sig, og fængslets underviser Pearl Madison går helt i selvsving over denne højt begavede indsatte og går i tanker om at skrive en biografi om den unge formodede morder.
 

En form for feltforskning

Leland bliver altså til en form for feltforskning for fængselslæreren. Arbejdstitlen kunne passende lyde: En ung, poetisk, intellektuel, dysfunktionel, charmerende, livsklog, livsfarlig kortslutning.
 

Ufokuseret fortællestil

Resultatet af Hoges ufokuserede fortællestil bliver en række småhistorier med flere personer og flere mulige forklaringer, end det er muligt at kapere. Det bliver ganske enkelt for overproppet.

Uligevægtig fortællestil
Balancen mellem korte og lange tilbageblik, nutidigt drama hér og dér mellem hoved- og bipersoner er ikke ligevægtig. Læg oven i dette de dybsindige filosofiske tanker om at være fængslet både fysisk og psykisk som et tåget følelsestæppe hen over noget, der aldrig bliver vedkommende.

Mere forvirrende end stemning
Fotograferingen er mange steder forsøgt holdt i en dokumentaristisk stil med heftige håndholdte scener, men det bliver langt mere forvirrende end stemningsskabende. Udmærket spil af især Ryan Gosling.