Voksne mennesker (2005)

Måske ikke en komedie for folket i den bredeste betydning, men alligevel en raffineret lille sag med ambitioner og hjerte på rette sted. "Voksne mennesker" er en sær og sart blanding af skæbner i et moderne København.
 

Bevidst nedtonet

Fortællestilen og æstetikken er bevidst nedtonet til det spartansk enkle: Sort/hvid fotografering og et kamera uden de store (arm)bevægelser giver den skæve historie en sart kunstnerisk udstråling. Den islandske instruktør Dagur Kári har godt greb om hårfinheden og elegancen i sit visuelle udtryk, og stilen bliver en væsentlig del af filmens identitet.
 

Store drømme

Jakob Cedergren spiller den arbejdsløse og "lidt ordblinde" Daniel, der desperat forsøger at holde skruen i vandet. Han tjener sorte penge ved at dekorere facader rundt omkring i København med bestillings-graffiti, ellers fordriver han meget af sin tid med vennen "Morfar" (Nicolas Bro), der arbejder på en søvnforskningsklinik og har store drømme om at blive professionel fodbolddommer.
 

Samfundstjeneste

Daniel udfører ofte sine bestillingsarbejder ved højlys dag, og det gør det relativt enkelt for politiet at knalde ham. Så snart sidder han foran en dommer i en retssal og står til samfundstjeneste.
 

En personlig krise

Morten Suurballes dommer er midt i en personlig krise, og filmen giver sig tid til at beskrive hans vej mod afgrunden som en sideløbende historie, der ikke har egentlig sammenhæng med Daniels historie.

Et charmerende bekendtskab
Filmen er et charmerende bekendtskab og veksler betagende mellem underfundig humor og mere alvorlige stemninger. Dagur Kári lykkes flot i skildringen af rodløsheden og det uafklarede - et markant tema i filmen i både Daniels og Morfars karakterer.
 

Enkelhed og elegance

Den særlige visuelle æstetik lægger ikke op til mere, end den selv kan udstråle: Enkelhed og elegance. De ganske få elementer af surrealisme, der optræder i en ellers realistisk handling, fungerer ironisk og forekommer ikke påtagede.
 

Fascinerende sort/hvidt billedtæppe

Sammen med det fascinerende sort/hvide billedtæppe er skuespillet en anden vigtig nøgle til filmens succes. Jakob Cedergren spiller overbevisende i filmens egentlige hovedrolle, mens Nicolas Bro imponerer med sit helt geniale portræt af "Morfar". Det er skuespil af meget høj klasse. Bodil Jørgensen og Nicolaj Kopernikus udgør andre flot spillende biroller.