Ladri di biciclette (1948)

Tæt på grænsen til det sentimentale – og dog alligevel så langt fra: Instruktør Vittorio De Sica mestrede om nogen den sjældne kunst at skabe rørende film på baggrund af ganske simple historier, der ikke nødvendigvis bunder i store følelser, men er baseret på små begivenheder, der kan synes ubetydelige, men sagtens kan slå én lille mand ud.
 

Arbejdet kan begynde

"Ladri di biciclette" er således historien om den arbejdsløse Antonio Ricci (Lamberto Maggiorani), der langt om længe får arbejde som plakatophænger i Roms kommune. Ved at pantsætte det meste af familiens sengelinned, bliver der råd til at købe cyklen tilbage, og arbejdet kan begynde.
 

Verden bryder sammen

Skæbnen vil imidlertid, at Antonio på sin første dag får stjålet sin cykel, og hans verden bryder sammen. Sammen med sin lille dreng Bruno (Enzo Staiola) indleder han en indædt og kompromisløs jagt på cykeltyven.
 

Håndgribeligt realistisk

En af de væsentligste faktorer til, at filmen ikke bliver sentimental, er, at De Sica er håndgribeligt realistisk. Historien er ikke pakket ind i oceaner af dramaturgiske virkemidler eller skift i stemning og stil.

Synæstetisk oplevelse
Historien foregår i Rom i 1948, og mødet med filmen er et væsentligt bidrag til almen italiensk historiekundskab. Så stærke og skarpe står gaderne, bygningerne og lys- og vejrskiftene, at filmen bliver en synæstetisk oplevelse af de sjældne. Jorden og regnen kan duftes og smages. Cyklen og teksturen i bygningernes facader kan føles.
 

Stilistisk raffineret

De Sica opnår altså gennem enkle og stilistisk raffinerede virkemidler en stimulans for mange sanser. Hertil bidrager naturligvis ikke kun tekniske virkemidler som fotografering, lyssætning og klipning.

Der er ikke håb forude
Skuespillerne har en vigtig funktion som formidlere af stemningerne i den dybt tragiske historie. Der er ikke håb forude – i sig selv deprimerende, og dette faktum aflæses i ansigterne på far og søn, Antonio og Bruno (begge spillet med overvældende styrke).
 

Hårdt slid venter

Kynikere vil hævde, at tabet af en cykel er en latterlig bagatel. Men sådan forholder det sig ikke i De Sicas film. Her bliver cykeltyveriet voldsomt afgørende for en fattig lille familie. Mere fattigdom og hårdt slid venter...

Ingen forløsning
For Antonio gælder det liv og død at skaffe cyklen tilbage, at få skovlen under cykeltyven. Hans lille søn Bruno deltager i eftersøgningsarbejdet som eneste partner, omend rådvild og hårdt styret af den desperate far.
 

Konsekvent uforløst

Det er ikke mange film, ældre som nye, der skildrer begivenheder så realistisk og bevægende – og som ovenikøbet er så konsekvent uforløste som De Sicas. Det kræver et enormt mod af skabe film i dén tone, og resultatet er overvældende.