Le salaire de la peur (1953)
Fire chauffører skal fragte en ekstremt eksplosiv last med nitroglycerin gennem uvejsomt terræn i den sydamerikanske jungle.
ALLE SANSER AKTIVERET
Filmatiseringer af Georges Arnauds roman:
En af den slags filmoplevelser, der nærmer sig det, man må benævne det uudsigelige: Henri-Georges Clouzots "Le salaire de la peur" er en på alle måder stærk, gribende og nervepirrende film, der aktiverer alle sanser og vækker følelser som begær, afmagt, frustration, medfølelse og sorg.
Meget intens filmoplevelse
Det er stærke ord, og det er sjældent, at man får lejlighed til at tage dem i brug. Ikke desto mindre er sådanne ord nødvendige at anvende, når man skal forsøge at beskrive en så intens oplevelse.
Gennem ufremkommelige landskaber
For at tjene nogle gode penge, melder en række mænd sig som chauffører hos et olieselskab til transport af nitroglycerin. To par skal køre hver deres lastbil gennem ufremkommelige landskaber, og transporten skal foregå i kravlegear, da den mindste rystelse kan betyde en dødbringende eksplosion.
Dristigheden tager overhånd
Chaufførerne er ikke i tvivl om, at deres last er farlig, alligevel opstår der en intern konkurrence de to lastbiler imellem om at komme først frem til bestemmelsesstedet, og dristigheden tager efterhånden overhånd.
Store forhindringer
På vejen møder bilerne store forhindringer, og mændene må ud i krænkende og nedbrydende situationer for at gøre vejen fremkommelig. De interne kampe og gnidninger tager til, og det psykiske pres bliver så voldsomt, at psyken gentagne gange er ved at briste.
Ubærlig rædsel
Armand Thirards sort/hvide fotografering fanger i alle scener den ubærlige rædsel, der følger med at være under konstant pres. Kontrasterne er mættede, personer og lastbiler står uhyggeligt skarpt, så man nærmest kan gribe ud efter de forvredne ansigter eller desperat spinnende kæmpehjul.
Den absolutte angstprovokerende stilhed
Lyden er endnu et dybt foruroligende virkemiddel i filmen, en vekslen mellem øredøvende motorstøj, raslende sten, knagende træ og den absolutte angstprovokerende stilhed, hvor en lille vind i toppen af et enligt træ signalerer fare mere end noget andet.
Sat ud af spillet
Således føler man, at man både kan gribe ud efter, smage, mærke og føle de ekstreme begivenheder i filmen - og samtidig føler man sig naturligt nok fuldstændig sat ud af spillet, hensat som en passiv tilskuer til et rædselsvækkende dødsløb, ude af stand til at handle: Frustreret, sammenbidt og pakket i koldsved.
Uhyre effektivt
Instruktøren opnår i de stærke skuespillerpræstationer et uhyre effektivt våben til at formidle angsten og magtesløsheden. Sjældent har man set så smertefulde ansigter, sjældent har man haft en smag af rædsel i munden bare ved synet af et ansigt på film.
Fravalg af musik
Ved fravalget af musik - kun meget sjældent varsler Georges Aurics klassiske musik en stemning - fastholder Clouzot den ekstreme spænding, som den oser ud af udstødning og menneskenes porer.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1953, Frankrig, Italien, Thriller, Psykologisk drama, Biler på film, 131 min.
Dansk titel: Frygtens pris- Yves Montand (Mario)
- Charles Vanel (M. Jo)
- Folco Lulli (Luigi)
- Peter van Eyck (Bimba)
- Véra Clouzot (Linda)
- William Tubbs (Bill O'Brien)
- Dario Moreno (Hernandez)
- Jo Dest (Smerloff)
- Antonio Centa (Camp Chief)
- Luis De Lima (Bernardo)
- Darling Légitimus (Woman)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Golden Berlin Bear
- CAN - Grand Prize of the Festival
- CAN - Special Mention