Birth (2004)

Stærkt manipulerende, men virkelig flot og stemningsmættet andet udspil fra den dygtige instruktør Jonathan Glazer.
 

Udspekuleret fortælling

I en yderst udspekuleret og fantastisk timet film skabes dén ganske særlige stemning, som er tvingende nødvendig for en film med så udstikkende et plot. Lys og lyd, kamera og musik: "Birth" er teknisk og kunstnerisk på et veludviklet plan, historien knap så stærk.
 

Kæk reinkarnation

Det er måske også lidt for kækt at kaste sig ud i et emne som reinkarnation, og allerede hér står mange sikkert af. Det er heller ikke helt let at kapere, og filmen bliver hurtigt problematisk, hvor der opleves vanskeligheder med at tage begivenhederne alvorligt.

Begavet stemningsunivers
Gudskelov behøver alle film jo ikke at være baseret på virkelige hændelser, og ovenpå de værste hovedrystelser som følge af plottets noget tvivlsomme karakter, bliver det tid til at lade sig rive med af Jonathan Glazers begavede filmiske stemningsunivers.
 

Visionær iscenesættelse

Allerede i anslaget fornemmes det tydeligt, at "Birth" fortæller sin historie med klare kunstneriske overvejelser bag. En meget lang løbescene i to lange klip er første indikator på den visionære iscenesættelse.

Kraftfuldt talent

Det bliver ikke dårligere af, at Nicole Kidman udfylder filmens hovedrolle med sit kraftfulde talent, og mange af historiens svagheder reddes til dels hjem af hendes stilsikre og fascinerende fremtoning.

Manipulerende virkemidler
Den primære kilde til fascination er dog det særprægede filmiske univers, som Jonathan Glazer får skabt med enkle og stærkt manipulerende virkemidler.

Underlægningsmusikken i hovedrolle

Alene underlægningsmusikken har en hovedrolle; tag bare åbnings- og slutscenerne. Er du ikke opmærksom på det, bliver du fuldkommen forført, og er du opmærksom på det, bliver du fornøjet over, så godt det er lykkedes.