Grizzly Man (2005)

"Helt absurd" er i virkeligheden den bedste og mest rammende overskrift til nærværende anmeldelse af Werner Herzogs amerikanske dokumentarfilm.
 

Grænseoverskridende

For det er virkelig ganske absurd, det er forførende og grænseoverskridende, og så betvivler man, som almindeligt skolet i normale filmiske og fortællermæssige konventioner, ægtheden af historien – hvilket på en genial usagt måde også er en del af filmens drive.
 

Psykisk labil miljøforkæmper

Tyske Werner Herzog, der i en årrække skabte særprægede film med Klaus Kinski i hovedrollen, faldt over historien om den psykisk labile miljøforkæmper Timothy Treadwell, der gennem flere år levede tæt på de vilde bjørne i Alaska, for til sidst i 2003 sammen med en kvindelig bekendt at blive flænset og ædt.

Krank skæbne

Denne tydeligvis – omend ubegribeligt – sande historie blev grundlaget for Herzogs dybere studier og endte således i denne dokumentar om "bjørnemanden" og hans kranke skæbne.

Ufrivilligt komisk
"Grizzly Man" er i sig selv ikke nogen vellykket dokumentarfilm. Den er i sin fortællestil og med sine dramaturgiske virkemidler noget hjælpeløs og ind imellem ufrivilligt komisk, og det er også i denne forbindelse, at man i dén grad betvivler historiens ægthed.

Uheldig sammensmeltning

Denne tvivl skal nok snarere ses som følge af den noget uheldige sammensmeltning af tysk rationalisme og ærkeamerikansk flødebollenarration. Resultatet nærmer sig noget uudsigeligt.
 

Fascinationskraft af de sjældne

Men der ligger i denne uforklarlige tvivl undervejs en fascinationskraft af de mere sjældne. Mange af billederne taler jo utvivlsomt for, at begivenhederne har fundet sted, og Timothy Treadwell har tydeligvis eksisteret og fungeret som gakgak-selvbestaltet miljøforkæmper mellem de vilde bjørne i Alaska.
 

Hårrejsende

Vi bliver således vidner til en hårrejsende historie om en vanvittig mands indædte ideologiske dyrevelfærdskamp – der foranlediger ham til at tro, at bjørne er mennesker i bjørnekostume, og som i sidste ende betyder, at han havner i mere end ét stykke.

Grænsetilfældets kræfter
Werner Herzog leger fascinerende med grænsetilfældets kræfter og skaber en dokumentar med en sjældent mystificerende udstråling, der sætter sig under huden. Som film betragtet er "Grizzly Man" både grim og ujævn, mest på grund af de hysterisk iscenesatte interviews med Treadwells amerikanske pårørende.
 

Fiktionens virkemidler

Men netop disse interviews er et udtryk for, at Herzog instruerer de interviewede – og det er også hér, at vi helt utvetydigt er ude i fiktionens virkemidler – det, der er medvirkende til at gøre hele affæren ekstra underlig... og fascinerende.
 

Unikke vidnesbyrd

Timothy Treadwell dokumenterede sine bjørneeventyr på video, og disse fantastiske naturoptagelser giver filmen en visuelt mindeværdig dimension og er i sig selv unikke vidnesbyrd fra bjørnens "hverdag", som kun en vanvittig ville kunne indfange dem.